I den kommercielle svineproduktion bliver årligt over 500.000 søer slagtet. De fleste danske slagterier er højt specialiserede og tager kun imod slagtesvin. Det betyder, at der kan være langt til det nærmeste slagteri, som modtager søer.

De fleste svineproducenter kan ikke fylde en hel lastbil med søer, sådan som de kan med slagtesvin, så derfor besøger den enkelte lastbil typisk flere producenter på vejen til slagteriet. Det forlænger søernes transporttid, forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager, som har undersøgt emnet.

”Søerne er ikke det primære produkt og måske derfor får de mindre opmærksomhed. Samtidig kan udsættersøer anses som en sårbar gruppe af svin, blandt andet pga. af det store antal pattegrise, de skal føde. Derfor var det vores mål at fokusere på netop søernes velfærd og at fokusere på slagtedagen, hvor dyrene både transporteres og venter på slagteriet.”

Cecilie Kobek-Kjeldager er postdoc ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, er førsteforfatter til to nye videnskabelige artikler om emnet og medforfatter på en tredje. Se links til alle tre nederst i artiklen.

Landmanden beslutter, hvornår en so ikke længere skal føde flere pattegrise og skal slagtes, og derefter kaldes hun en ’udsætterso’. Der kan være mange grunde til at slagte en so, men beslutningen hænger ofte sammen med problemer med at blive drægtig, eller at hun har født eller fravænnet et lavt antal pattegrise.

Udsættersøer er i dårligere fysisk stand

Transport er generelt stressende for svin, og netop for søer er der en række grunde til at transport kan være en særlig udfordring i forhold til andre svin. Søer er ældre end slagtesvin på slagtetidspunktet og bærer ofte tegn på livet i et produktionssystem. De har for eksempel sår og rifter, og der vil være flere halte dyr blandt søer end blandt slagtesvin.

”Søerne er typisk i dårligere fysisk tilstand end andre grupper af svin, blandt andet fordi de typisk har født flere store kuld af pattegrise. De er også store og tunge og kan være ret aggressive overfor hinanden. Det er ikke ualmindeligt at se rifter og sår eller benproblemer, som kan forværres under transporten. Desuden er søerne mere sensitive over for varmestress end andre svin. Grænsen for, hvor varmestress starter, er estimeret til at være så lav som 22 grader,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Mange søer slagtes kort tid efter at deres sidste kuld er fravænnet, og det betyder, at soen stadig producerer mælk. Svin har generelt svært ved at håndtere varme, da de ikke kan svede effektivt, og udsættersøer, som producerer mælk, er særligt følsomme over for varmestress. Det er svært at holde temperaturen i lastbilen lav nok til disse søers behov.

Står op under transport

Noget, der har overrasket Cecilie Kobek-Kjeldager ved undersøgelserne, er, at de fleste af søerne står op under transporten. Ved at analysere data fra 28 ture, der varede 4, 6 eller 8 timer og foregik under forhold, der lignede de forhold, som dyrene kører under normalt, viste resultaterne, at mellem 89 og 92 % af søerne i undersøgelsen stod op under transport.

”Normalt siger man, at svin ligger ned under transport, men her ser vi altså en anden adfærd, som vi ikke helt er klar over, hvad skyldes,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Undersøgelsen var begrænset til det bagerste rum i lastbilen, og lastbilen var ikke fuldt læsset i de øvrige rum. Det er derfor svært at sige med sikkerhed sige, om resultaterne kan overføres direkte til praksis, eller om de gælder for hele køretøjet.

”Vi kan ikke udelukke at det bagerste rum f.eks. er udsat for flere vibrationer, støj eller træk, som får dyrene til at stå oprejst. Men det er også muligt at det er den sociale situation med sammenblanding af dyr, der gør at søerne ikke lægger sig ned, og at det derfor vil se tilsvarende ud i alle rum i lastbilen.” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Når søer fra danske besætninger transporteres til slagteriet, bliver de næsten altid blandet med dyr, som de ikke har gået sammen med inden transporten. Cecilie Kobek-Kjeldager forklarer, at sammenblandingen fører til aggression og udfordrer søernes velfærd undervejs.

”Svins sociale struktur er hierarkisk, og de vil forsøge at etablere et hierarki hurtigt, når de møder fremmede svin. Når pladsen er begrænset, giver det udslag i aggressiv adfærd, som kan føre til fysiske skader og skrammer, og som er belastende for dyrene at deltage i,” siger hun.

Søerne prioriterer at hvile frem for at drikke i ventefolden

Forskernes undersøgelser viser, at mange faktorer påvirker udsættersøers velfærd på slagtedagen. Blandt dem er transportens varighed og temperaturen under transporten, og her viser undersøgelserne en kompleks sammenhæng.

Forskerne har undersøgt udsættersøernes adfærd, når de ankommer til slagteriets ventefolde efter transport i op til 8 timer, som er den maksimale lovlige transporttid for søer i Danmark. I ventefolden er det normalt, at søerne igen blandes med andre søer end dem, de har delt rum med i lastbilen. Også her kan sammenblandingen med nye dyr føre til kampe og stress.

Resultaterne viser, at kort efter ankomsten til slagteriet har søer typisk et højt aktivitetsniveau, herunder aggressiv adfærd, men på det tidspunkt drikker de kun lidt. For de søer, som har kørt længst og været udsat for høje temperaturer, viser resultaterne, at dyrene hurtigere lægger sig ned efter ankomsten og færre drikker eller er aggressive sammenlignet med søer, som har kørt kortere ture på køligere dage. At de vælger at lægge sig så hurtigt og fravælger at drikke samt etablere et socialt hierarki kan være tegn på træthed.

Cecilie Kobek-Kjeldager mener, at der er brug for flere undersøgelser, som især kan fokusere på, hvordan man løser udfordringerne med udsættersøers velfærd under transport og på slagteriet.

”Nu forstår vi problemerne bedre. Hvis der skal findes nye løsninger på, hvordan søer kan transporteres til slagtning og hvordan deres forhold skal være på slagteriet, så er der brug for mere forskning og udvikling,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Læs mere om de to undersøgelser af udsættersøer under transport her: