Stjerneforsker i stamceller og neurovidenskab er ny professor ved AU Viborg

Vanessa Hall er tiltrådt som professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg. Her skal hun have fokus på forskning i neurovidenskab og udviklingen af kultiveret kød samt undervise studerende på den nye veterinæruddannelse på AU Viborg.

Foto: Kristina Wulff

Vanessa Hall har en ph.d. i kloningsteknikken ’somatisk cellekerneoverførsel’ fra Monash University i Australien. Hun har en imponerende og bred faglig baggrund inden for både embryologi, stamcelleforskning, neurovidenskab og innovativ fødevareteknologi. Erfaringer, som hun sammen med sine ambitioner og innovative arbejdsmetoder tager med i sit professorat på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET)

Vanessa Hall, der vokset op i Australien, har boet i Sverige i næsten to årtier, hvor hun stadig bor med sin mand og børn. Hendes rejse begyndte med en ph.d. i Australien efterfulgt af postdocs i både Storbritannien og Sverige, hvor hun blandt andet har været involveret i banebrydende stamcelle- og neurovidenskabelig forskning.

Hendes karriere førte hende senere til Københavns Universitet, hvor hun har arbejdet med en række innovative forskningsprojekter, blandt andet det seneste projekt, som går ud på at skabe "clean meat" ved at dyrke kød fra embryonale stamceller. Her leder Vanessa Hall et team, der eksperimenterer med at dyrke kød fra kvægs embryonale stamceller, hvilket potentielt kan revolutionere den måde, vi ser på kødproduktion og bæredygtighed. Det er et forskningsprojekt, der altså sigter mod at udforske alternative metoder til at skabe kød, der er mere bæredygtigt og etisk forsvarligt, og Vanessa Hall vil stå i spidsen for projektet frem til 2026.

Udover projektet med kultiveret kød har Vanessa Hall også interesseret sig indgående for neurovidenskab i sin forskning. Hendes fokus ligger især på at forstå hjernens celler og dens rolle i sygdomme som Alzheimer's. Drømmen har været at afdække, hvorfor Alzheimer’s begynder i en bestemt del af hjernen, og at afdække den bagvedliggende årsag til sygdommen. Eftersom Alzheimer’s ikke ses hos andre dyr, har Vanessa Hall og kollegaerne brugt lang tid på at forstå forskelle og ligheder på menneskers og andre arters hjerner.

Den ildelugtende vej til en knoglesamling

Professoratet på AU Viborg indbefatter, at Vanessa Hall både skal bruge sin tid på forskning og undervisning. Det betyder, at hun nu er i gang med at opbygge den nye veterinæruddannelse på AU Viborg sammen med de andre professorer ved ANIVET, hvor hun skal undervise kommende studerende i Anatomi og Histologi.

En af udfordringerne med den helt nye uddannelse er, at alt skal bygges op fra grunden. Fx mangler AU Viborg en samling af dyreknogler, som andre dyrelægeuddannelser har opbygget over mange år, og som er essentiel i uddannelsen af fremtidens dyrlæger.

Derfor er det blevet en af Vanessa Halls opgaver at anskaffe dyreknogler til sin undervisning i anatomi. Det er et stort arbejde, men det giver også den visionære professor mulighed for at gøre tingene på sin egen, innovative måde.

”Jeg elsker det, for det er ved at gå op for mig, at jeg faktisk kan gøre tingene lidt anderledes end i de traditioner, som allerede eksisterer hos andre institutioner”, siger Vanessa Hall.

Når man skal anskaffe sig knogler kan man enten købe dem eller ”lave” dem selv ved at fjerne vævet omkring knoglerne ved at koge dem eller ved biologiske processer. Faktisk har ANIVET købt et antal 3D-printede skeletter i virkelig god kvalitet. Alligevel vil man også lave nogle selv. At koge knoglerne er det nemmeste og det mindst ildelugtende. Skeler man til landets museer, som er eksperter i bevaring, er der ifølge professoren dog rigtigt meget at lære:

”Deres teknikker er meget anderledes end dem, jeg er vant til. Nogle af procedurerne lugter mere, da de involverer flere bakterier, men de resulterer også i skabelsen af knogler af virkelig høj kvalitet, som holder år efter år. Vi kommer til at bruge en lidt mindre ildelugtende tilgang, som inkluderer enzymbehandling, men som stadigvæk bevarer knoglerne i høj kvalitet”.

Sikkerhed og innovation går hånd i hånd

Knogler er en vigtig del af dyrlægeuddannelsen, for de kommende dyrlæger vil som en naturlig del af deres fremtidige arbejde støde på brækkede dyreknogler. Og så er det selvfølgelig vigtigt at have styr på, hvordan de ser ud og hænger sammen samt hvordan de bidrager til dyrets bevægelse. Derfor kommer de studerende som noget af det første i faget Anatomi til at sidde med et hundeskelet, til at lære om knoglerne fra produktionsdyr og til at kende og blive fortrolige med de mange forskelle mellem arterne.

Da dyr ikke kan fortælle, hvor det gør ondt, kan de være vanskelige at diagnosticere.

Derfor er en forståelse af hele dyrets anatomi en vigtig del af processen i korrekt diagnosticering og behandling. ANIVET tilbyder sammenlignende dissektioner af dyr i Anatomi inden for mange forskellige arter herunder fjerkræ. Men underviserne tilbyder også øvelser, hvor de studerende kan lære anatomi ved at komme helt tæt på og observere dyrene.

En anden ting, som Vanessa Hall sammen med kollegaerne på ANIVET skal løse, er et løbende behov for dyr, så de studerende kan lære om anatomi ved at dissekere dyr. Her skal etableres et samarbejde med lokale dyreklinikker, hvor folk kan give samtykke til, at deres afdøde kæledyr doneres til forskning og uddannelse af fremtidens dyrlæger.

Derfor har man på ANIVET udarbejdet en brochure og en samtykkeformular, som skal ligge hos regionens dyrlæger og forhåbentligt vække interesse hos nogle af dyreejerne i klinikkerne.

”Der er alle mulige slags papirarbejde, som skal på plads, før vi kan igangsætte donationsprogrammet, og vi skal have tilladelser til at indsamle og transportere dyrene”, forklarer Vanessa Hall.

Når dyrene er ankommet til laboratoriet på AU Viborg, skal de præserveres og opbevares korrekt, indtil de skal bruges. Også her har Vanessa Hall nogle idéer til, hvordan man kan gøre det lidt anderledes.

Traditionelle teknikker til at bevare dyr, indbefatter nemlig nogle meget skrappe og giftige kemikalier, som er rigtigt gode til at fiksere væv, men som også kræver ekstremt god udsugning for ikke at være decideret farligt at arbejde med. Ét alternativ er at bruge alkohol, men Vanessa Hall vil gå skridtet videre:

”Vi vil gerne bruge noget, som er endnu mere sikkert, så vi vil faktisk præservere dyrene med salt. Her drænes dyret for alt blod, som erstattes med saltvand, der trækker ud i vævet. Det tager adskillige timer, men når den er tilendebragt, er kroppen også fuldstændigt præserveret”, siger Vanessa Hall.

De døde dyr skal herefter opbevares i et saltbad, hvorfra man kan tage dem ud, arbejde med dem, og herefter lægge dem tilbage igen, forklarer den nyslåede professor:

”Det er en meget sikker procedure, som gør dissektionerne af dyr sikre for vores studerende og ansatte. Det er jeg meget spændt på at prøve”