Grise og fjerkræ har behov for at få forskellige aminosyrer tilført fra foderet, fordi de ikke kan danne dem selv. Det er de aminosyrer, der betegnes som essentielle aminosyrer. Hos grise og fjerkræ er det som regel aminosyrerne lysin, threonin og methionin, som det kniber med at få nok af. I et nyt projekt finansieret af Organic RDD 10 under Landbrugsstyrelsen skal der udvikles en metode til at producere aminosyrer, der kan anvendes i økologisk foder.

Økologiske aminosyrer skal reducere udledning af kvælstof

Produktionen af økologiske aminosyrer skal bane vejen for, at de økologiske grise og fjerkræ kan blive fodret med mindre protein, og at deres udskillelse af kvælstof i form af protein og aminosyrer, der ikke udnyttes, falder. I den økologiske produktion må der på nuværende tidspunkt ikke tilsættes frie aminosyrer til foderet. Det skyldes, at de enten er produceret ved brug af genmodificerede mikroorganismer eller lavet ud fra en kemisk proces.

Optimal sammensætning reducerer proteinbehov

Den optimale sammensætning af aminosyrer opnås ved at kombinere forskellige råvarer i foderblandingen. I den konventionelle produktion kan man også tilsætte frie aminosyrer til at dække dyrenes behov. Derved kan man reducere foderets protein-indhold uden at det går ud over produktiviteten. Men den strategi kan altså ikke benyttes i den økologiske produktion. Derfor fodres dyrene med overskud af protein for at sikre, at de får nok af de essentielle aminosyrer. Men det gør samtidig at andre aminosyrer er i overskud og derfor udskilles til miljøet med gødning og urin.

Produktion ved fermentering

I projektet vil forskerne lave produkter med et højt indhold af lysin, threonin og methionin ved en særlig form for fermentering. En af de bakterier, som forskerne kigger på, er Corynebacterium glutamicum. Den anvendes også i den industrielle produktion af aminosyrer men i en genmodificeret udgave, som ikke må bruges i økologi. I stedet vil forskerne udvælge substrater, der er egnet til fermentering og isolere naturlige mutanter af bakterier, som er i stand til at vokse og producere tilstrækkeligt af aminosyrerne. Derfor vil forskerne lave en omfattende screening blandt andet ved hjælp af biosensorer.

”Der ligger et stort stykke arbejde hos vores samarbejdspartnere på DTU”, siger professor Jan Værum Nørgaard, der er projektleder.

”De har erfaring med teknologien fra andre sammenhænge, men her skal vi bruge den til produktion af aminosyrer, der kan anvendes i økologi, og det sætter nogle begrænsninger.”

Også på en anden front skal der foretages valg ud fra en økologisk og bæredygtig tankegang.

"Vi kunne vælge at bruge kinesisk soja i processen, fordi det er billigt, men vi bør også se i retning af lokale råvarer med et højt proteinindhold," siger han.

Næringsværdien undersøges

Lykkes det forskerne at lave produkter, der har et forhøjet indhold af de tre aminosyrer, skal produkterne analyseres for at bestemme deres næringsværdi. Det sker dels ved kemisk analyse og i et rotteforsøg.

"Der er tale om et højrisiko-projekt, og derfor når vi heller ikke længere end til laboratorie-niveau," uddyber Jan Værum Nørgaard.

"Til gengæld forventer vi efterfølgende at kunne opskalere og vise, at det også er muligt at producere større mængder."

Vil udfordre økologi-lovgivningen

I økologien må man ikke bruge ammoniak, der sædvanligvis fremstilles ved en proces, der kræver meget energi og er afhængig af fossile brændstoffer.

"Men der bæredygtige metoder til at producere ammoniak på vej, som bør være i overensstemmelse med de økologiske principper. Derfor vil vi gerne i dialog med både danske og europæiske beslutningstagere og diskutere mulighederne for at inkludere sådanne produkter i fremtiden." slutter Jan Værum Nørgaard.