Nyt “digitalt gudeøje” skal gøre ukrudtssprøjtning langt mere præcis

Et nyt forskningsprojekt vil give traktoren synet tilbage i marken og reducere forbruget af herbicider med mindst 40 procent.

Nye intelligente kameraer på traktoren gør det muligt at analysere marken i realtid og reducere brugen af ukrudtsmidler. Foto: Innovationsfonden

Når landmanden kører i marken, sker det ofte uden et præcist overblik over, hvor ukrudtet faktisk er. Derfor bliver der stadig mange steder sprøjtet bredt for en sikkerheds skyld.

Det vil et nyt projekt nu ændre på.

Med støtte på 8,3 millioner kroner fra Innovationsfonden udvikler et forsknings- og innovationssamarbejde en løsning, der i realtid kan “se” marken og omsætte observationer til konkrete handlinger. Målet er at reducere brugen af ukrudtsmidler markant uden at gå på kompromis med udbyttet.

Fra overblik til handling i realtid

Projektet, OdinsAEye – Intelligent Vision for Sustainable Farming, tager fat i en central udfordring i moderne landbrug: Manglen på et effektivt bindeled mellem det, der faktisk sker i marken, og de maskiner, der udfører arbejdet.

Løsningen er et kamerabaseret system, “CropCareCam”, som monteres direkte på traktorer og redskaber. Kameraet indsamler løbende højopløselige billeder, mens landmanden alligevel arbejder i marken, for eksempel under såning, gødskning eller pleje.

Ved hjælp af kunstig intelligens analyseres billederne på stedet. Systemet genkender specifikke ukrudtsarter og omsætter på få sekunder analysen til en konkret sprøjteplan, som integreres i landmandens eksisterende digitale systemer.

“Det handler også om at lade være”

Ifølge projektets leder ved Aarhus Universitet, Rasmus Nyholm Jørgensen, er ambitionen ikke at automatisere landmandens beslutninger, men at kvalificere dem:

“Vi bygger et system, der fortæller, hvornår der skal handles, og endnu vigtigere, hvornår man trygt kan lade være. Hvis vi rammer rigtigt, kan vi reducere herbicidforbruget med mindst 40 procent uden at gå ud over bundlinjen. Det er et stort skridt for den grønne omstilling,” siger han.

Kunstig intelligens i markens virkelighed

Teknologien bag systemet bygger på avanceret billedanalyse og såkaldt “agentisk AI”, som både kan identificere ukrudt og lære af tidligere behandlinger.

Ambitionen er ikke kun at identificere problemer, men også at evaluere effekten af indsatsen efterfølgende. På den måde skabes et såkaldt closed-loop-system, hvor data fra marken kontinuerligt forbedrer beslutningsgrundlaget.

En vigtig del af projektet er samtidig at sikre, at teknologien fungerer uden for laboratoriet i mudder, støv og skiftende vejrforhold. Derfor testes løsningen løbende i praksis på et dansk landbrug.

Et stærkt samarbejde på tværs af forskning og praksis

Projektet ledes af Aarhus Universitet og samler både forskere, teknologivirksomheder og landmænd:

  • Aarhus Universitet bidrager med forskning i kunstig intelligens og agroøkologi
  • Tech-virksomheder udvikler kamera, software og datainfrastruktur
  • Praktiske landmænd tester løsningen i virkelige dyrkningsforhold

Samarbejdet skal sikre, at teknologien ikke kun virker i teorien, men også skaber reel værdi i en travl landbrugspraksis.

Fakta: OdinsAEye

Kontakt: Kommunikationsrådgiver Camilla Brodam Galacho, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.