Hund på hospitalet

De fleste af os har mødt eller hørt om dem herhjemme: Besøgshunde, terapihunde, servicehunde og læsehunde. Pelsede venner, som vi oplever, har en positiv virkning på os mennesker især under psykiske udfordringer. I USA har man taget skridtet videre. Her kan man på nogle hospitaler få besøg af en hund under indlæggelse, og det har PhD-studerende Lene Høeg Fuglsang-Damgaard været ovre at kigge nærmere på.

Foto: Privatfoto: Lene Høeg Fuglsang-Damgaard

I tre måneder har Lene Høeg Fuglsang-Damgaard kunnet følge med, når besøgshunde spreder glæde hos patienter, pårørende og personalet ved Virginia Commonwealth University Medical Center i Richmond, Virginia.

Her har hun som en skygge fulgt et korps på 50 frivillige, der sammen med deres hunde besøger patienter på hospitalet.

Hundene kan bestilles af afdelings-sygeplejersken til at komme til en afdeling, en specifik patient eller endda til personalet. Når hundeejerne kommer ud på en afdeling, spørger de altid sygeplejerskerne, om der er flere patienter, som kunne ønske besøg - og det er ofte tilfældet.

Startede som forskning

Besøgsprogrammet startede for mere end 20 år siden, hvor Center for Human-Animal Interaction blev dannet.

På universitetshospitalet ville forskerne undersøge effekten af terapihunde som understøttende behandling, især i psykiatrien.

Resultaterne var så gode, at hundene fortsatte med at have deres gang på hospitalets forskellige afdelinger. Forskningen i hvordan hundene påvirker patienterne er også fortsat. Det var netop en væsentlig grund til at Lene valgte at tage på udlandsophold her.

Under opholdet fik hun værdifuld viden om de metoder, som forskerne brugte til at undersøge effekten af kontakt med hunde på patienternes fysiologiske og psykologiske tilstand.

Forskning med raske mennesker

I sit PhD-projekt undersøger Lene nemlig effekten af være i kontakt med hunde hos raske mennesker. Grundlæggende handler det om at forstå, hvad der sker med kroppen, når vi er i kontakt med dyr.

Hvordan påvirker det for eksempel vores blodtryk, hjerterytme og emotionelle svedproduktion? Et formål er også at se på, hvordan forskellige typer af kontakt påvirker raske mennesker. Er der f.eks. forskel på om man blot ser på hunden, om man klapper den eller ovenikøbet laver tricks med den?

Så nogle af de forskningsmetoder, der blev brugt på hospitalet i Virginia kan direkte overføres til Lenes egen forskning og omvendt. Lenes forskning undersøger nemlig noget af den mest grundlæggende viden om, hvilken betydning typen af kontakt med hunde har, og hvordan hunde påvirker os i smertefulde og stressede situationer. Det er et område, hvor der er stor mangel på viden.

Til glæde for både patienter, pårørende og personale

Lene er slet ikke i tvivl om, at der var rigtig mange positive effekter af at have besøgshunde på det hospital, hun besøgte. Hun så at forældre til et sygt barn havde rekvireret en besøgshund til barnet, men at forældrene selv var mindst lige så begejstrede som barnet, når hunden kom på besøg – måske et moment af glæde og sorgløshed i en ellers trist og belastende situation.

Også personalet har glæde af ordningen. De kunne være udmattede og stressede i en travl hverdag, men Lene kunne se, hvordan fem minutters frirum med en glad og logrende hund gav dem fornyet energi.

De frivillige og hundene

Lene var nysgerrig på, hvordan de frivillige og deres hunde takler at ’arbejde’ på et hospital. Er det f.eks. ikke hårdt at skulle ind til et meget sygt barn?

En af de frivillige sagde til hende: ”Jo, i starten skulle man jo lige vænne sig til det, men vi kommer jo ikke for at snakke med patienterne om deres sygdom. Vi kommer ikke med dårlige nyheder. Vi kommer for at sprede glæde”.

Én ting er effekten på patienterne, men hvad med hundene?

"Det er jo et interessant spørgsmål", siger Lene. "Med vores baggrund i dyrevelfærd, er det noget, vi kunne tænke os at se nærmere på. Jeg kunne jo godt se, at en hundeejer indimellem blev så begejstret over patienternes reaktion og kom til at overse, at det var lidt mere end hunden kunne takle".

Systemet fungerer under kontrollerede forhold

I uddannelsesprogrammet lærer hundeejerne blandt andet at tolke hundenes signaler. I det hele taget er der sat begrænsning på, hvor længe hundene må være på hospitalet - maksimalt 2 timer inklusiv at komme til og fra hospitalsafdelingen. Det kan tage tid, fordi så mange gerne vil snakke med den besøgende hund.

Mens Lene var der, sluttede nogle besøg før de to timer var gået, fordi hunden signalerede, at den var træt.

Man kan forestille sig, at der kunne være problemer med at have hunde på hospitalet, men sådan oplevede Lene det ikke. For det første er der strenge krav til vaccination af hundene, og de må ikke være fodret med råt kød. Patienterne skal spritte hænder før og efter kontakt med hunden. Hvis den skal på skødet eller op i sengen, bliver der lagt et tæppe.

Allergi synes heller ikke at være et stort problem. Et forældrepar havde f.eks. rekvireret hundebesøg til deres barn, selvom moderen var allergisk, men så gik hun bare ud af stuen imens.

Der er også fuld sporbarhed over, hvor hunden har været og hvornår. En patient kan have været frisk nok til bestilling af et besøg men efterfølgende blive så dårlig, at et besøg ikke længere er muligt. Så bliver det markeret på døren, at der ikke er adgang. Situationerne ændrer sig hurtigt på et hospital. I den sammenhæng er det er vigtigt at kunne dokumentere, at hunden kun har været der på et tidspunkt, hvor det er tilladt.

Får vi hunde på hospitalerne i Danmark?

Lene vurderer ikke, at der i nær fremtid er chance for at se logrende haler på danske hospitaler.

"Der er meget stor forskel på, hvordan hospitalsvæsnet fungerer i USA og i Danmark. I USA har man ikke så travlt med at sende patienterne hjem, fordi hospitalerne er privatejede. Der er penge i at holde på patienterne", siger hun.

"I Danmark udskrives patienterne meget hurtigere, og pleje efter et hospitalsophold sker i højere grad i hjemmet. Derfor risikerer man, at patienten allerede er udskrevet, når besøgshunden kommer forbi."

Enkelte steder giver det dog mening at bruge hunde, f.eks. ved længerevarende genoptræningsophold.

 

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering

PhD projektet er en del af projektet ANIMAL CONTACT, som er støttet af TRYGFONDEN.

Samarbejdspartnere

Angiv eventuelle interne og eksterne samarbejdspartnere, der har bidraget til forskningsresultaternes tilblivelse.

Projektet er et samarbejde mellem Psykologisk Institut og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab - ANIVET Adfærd, Stress og Dyrevelfærd ved Aarhus Universitet

Ekstern kommentering

Ingen

Interessekonflikter

Ingen