Har du nogensinde overvejet at bruge ”citizen science” i din forskning?
Et EIT Food-kursus om at inddrage borgere i videnskabelige aktiviteter, såkaldt ”citizen science” finder sted i efteråret. Kurset vil lære de studerende at anvende principper for ”citizen science” til at skabe aktiviteter, der inddrager borgere, via digitale gamification-platform.
Qian Janice Wang, der er tenure track på Institut for Fødevarer, arrangerer i efteråret et EIT Food-kursus med titlen "Curating Citizen Engagement", hvor deltagerne lærer at inddrage borgere i videnskabelige aktiviteter, der foregår på digitale ”gamification”-platforme.
Målet med kurset er at lære deltagerne at anvende en ”citizen science”-tankegang til at skabe løsninger til madrelaterede spørgsmål i samfundet. Kurset afholdes samtidigt på AU, Torino Universitet, Queens University Belfast og Universidad Autonoma de Madrid. Kurset vil involvere 5 synkrone onlinesessioner (22. oktober - 9. december), og deltagerne arbejder sammen i grupper på 1-3 personer om at skabe en borgerinddragende aktivitet.
Du kan se flere oplysninger om kurset på blackboard
Find registreringssiden for studerende i Danmark her
Alle forskere, især ph.d.-studerende, opfordres til at deltage. ”Fremme af borgerdreven innovation til en bæredygtig transformation af fødevaresystemet” er angivet i EU’s Farm to Fork-strategi, så dette kursus vil forberede forskere godt til European Green Deal!
Kontakt Janice på qianjanice.wang@food.au.dk, hvis du har spørgsmål.