Udtrykket ’dyrs ubehag’ indgår ofte i lovgivning og forskning med fokus på dyrevelfærd, men når man kigger i litteraturen, bliver det tydeligt, at der ikke er en klar videnskabelig definition af, hvad ordet ubehag dækker over. Det har en gruppe forskere med dansk deltagelse nu søgt at klarlægge.

Behovet for en definition

Med en stigende efterspørgsel efter mere bæredygtig og velfærdsorienteret husdyrproduktion og etisk praksis i dyreforsøg, er der et særligt behov for at kunne identificere ubehag hos dyr.

Oplagte mål er at undgå eller begrænse dyrs ubehag, f.eks. ved at ændre praksis. Det kan være i fodring, opstaldning og håndtering af dyrene. En sådan indsats vil lettes af en fælles forståelse af, hvad ubehag egentlig er. Hertil hører, adgang til objektive beskrivelser af, hvad ubehag indebærer for dyr.

Ubehag: Fysisk, fysiologisk og mentalt

For at skabe dette overblik har forfatterne til en videnskabelig artikel publiceret for nylig i Livestock Science, med postdoc Guilherme A. Franchi fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab i spidsen, opdelt ubehag i 3 kategorier:

Fysisk/sensorisk betinget ubehag: Denne kategori omfatter smerte opstået ved læsioner eller skader. Det kan også være ubehag forbundet med sanseinput, for eksempel forårsaget af ekstreme temperaturer, høje lyde eller stærke lugte. Ubehag i denne kategori kan skyldes utilstrækkeligt husdyrforhold, begrænset plads eller uhensigtsmæssige måder at håndtere dyrene på.

Fysiologisk betinget ubehag: Denne kategori omfatter ubehag, som stammer fra fysiologiske processer. Det kan for eksempel være ubalancer i stofskiftet, infektioner eller mangel på bestemte næringsstoffer. Her vil typiske årsager være utilstrækkelig ernæring, dårlig hygiejne eller sygdom.

Mentalt betinget ubehag: Denne kategori omfatter emotionelle tilstande såsom frygt, frustration eller kedsomhed. Mentalt ubehag kan opstå i situationer, hvor dyr ikke har mulighed for at udføre højt motiveret adfærd som for eksempel fødesøgning, redebygning eller hvile.

At forsøge at undgå ubehag

Fælles for alle disse kategorier af ubehag er, at dyr typisk vil forsøge at undgå eller lindre ubehaget, hvis det er muligt.

Dette kan for eksempel være at dyrene siger lyde, ændrer deres måde at soignere sig på, øger deres aggressionsniveau eller ved, at de undgår social interaktion med artsfæller.

En klar definition: På vej mod en fælles forståelse

Forskerholdet bag artiklen foreslår en overordnet definition af dyrs ubehag. Definitionen kan i sin rette ordlyd læses i artiklen. I korte træk omfatter den at ’dyret er i en kort- eller langvarig negativ emotionel tilstand, der er forårsaget af interne eller eksterne forhold, og som påvirker dyret fysisk, fysiologisk og/eller mentalt. Tilstanden fører til at dyret vil forsøge at undgå eller lindre kilden til ubehaget."

Betydning for forskning og praksis

Forskerne håber, at en fælles definition af ubehag kan bidrage til en mere ensartet brug af begrebet i såvel forskning som i lovgivning.

I sidste ende skulle dette gerne have en positiv betydning for dyrevelfærden. For eksempel, vil det kunne hjælpe forskere med at designe protokoller, der reducerer belastningen af dyr i forsøg. Det vil kunne hjælpe rådgivningen til myndighederne omkring udmøntningen af dyrevelfærdsloven.

Det vil også kunne hjælpe landmænd med at udvikle procedurer, der fremmer dyrevelfærd. På sigt vil det altså kunne bidrage et mere bæredygtigt landbrugssystem, der fremmer sundheden og velfærd for de involverede dyr og mennesker.