Udvaskning af pesticider fra landbruget

En ny rapport fra det unikke danske varslingssystem for pesticider viser, at ud af 24 testede stoffer, blev ni ikke fundet i grundvandet efter sprøjtning, men 11 stoffer blev detekteret og tre af dem lå over grænseværdien.

Foto: Colourbox

Det danske ”Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til grundvand” (VAP) blev initieret i 1998 for at sikre, at grundvandet ikke forurenes fra landbrugets anvendelse af godkendte pesticider.

VAP består af fem marker, som dyrkes konventionelt og sprøjtes med udvalgte godkendte pesticider i maksimalt tilladte doseringer. Testmarkerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige typer af klima, geologi og jordbund i Danmark. 

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) undersøger, om pesticiderne eller nedbrydningsprodukter herfra udvaskes til grundvand, drænvand eller jordvand under markerne, udtaget med sugeceller.

”Det er en ganske unik måde at teste pesticiderne,” fortæller akademisk medarbejder Preben Olsen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, ”det giver os en mulighed for at se, hvordan stofferne opfører sig i virkeligheden fremfor i et laboratorium.”

Over grænseværdien

Rapporten omhandler perioden juli 2015 til juni 2017, hvor 13 forskellige pesticider blev testet i VAP. Syv af pesticiderne blev medtaget alene for at teste forekomsten af deres nedbrydningsprodukter. Prøverne blev altså analyseret for 6 (13 minus 7) pesticider og 18 nedbrydningsprodukter, i alt 24 stoffer. De nye resultater viser at:

  • Fem pesticider og seks nedbrydningsprodukter, i alt 11 stoffer blev detekteret i grundvandet, hvoraf et pesticid og to nedbrydningsprodukter i nogle tilfælde overskred grænseværdien på 0,1 µg/L. De fem pesticider var: Azoxystrobin, bentazon, foramsulfuron, glyphosat og mesotrion. De seks nedbrydningsprodukter var: CyPM (azoxystrobin), CGA192155 og CGA339833 (fludioxonil), AE-F130619 (foramsulfuron), AMPA (glyphosat) og 1,2,4-triazol (flere forskellige azolmidler: tebuconazol, epoxiconazol, prothioconazol og propiconazol).
  • Pesticidet glyphosat og nedbrydningsproduktet CGA339833 fra fludioxinil blev begge en enkelt gang fundet i grundvandet i koncentrationer, som oversteg grænseværdien på 0,1 µg/L.
  • Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol fra azolmidlerne blev fundet adskillige gange i grundvandet, heraf var flere af fundene på den ene af testmarkerne over grænseværdien.
  • Ud af alle de undersøgte stoffer blev ét pesticid samt otte nedbrydningsprodukter i løbet af perioden hverken fundet i grundvandet, vand fra dræn eller jordvand udtaget med sugeceller.
  • Nedbrydningsprodukterne IN-KY374 (fra flupyrsulforon-methyl), AE-F09244 (fra foramsulfuron) og AMBA samt MNBA (fra mesotrion) svarende til 4 stoffer blev fundet i prøver fra dræn eller sugeceller.
  • 9 stoffer blev hverken fundet i grundvand, drænvand eller jordvand udtaget med sugeceller.

Udvaskning i grundvandet

Et af de stoffer, der blev fundet i koncentrationer højere end grænseværdien, var nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol. Det dannes ved nedbrydning af den slags azolmidler, som i de sidste 60 år har været brugt i landbruget i form af sprøjte- og bejdsemidler eller i forbindelse med tilførsel af gødning.

I 2014 vurderede Miljøstyrelsen på baggrund af data fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at 1,2,4-triazol kunne udgøre en større risiko for forurening af grundvandet, end man hidtil havde antaget. Derfor indførte styrelsen restriktioner på brugen af de fleste godkendte azolmidler på friland. I den forbindelse blev det besluttet, at VAP skulle undersøge det eventuelle omfang af 1,2,4-triazol udvaskningen efter sprøjtning med azolmidler. 

Resultaterne fra undersøgelsen i 2014, hvor der blev udbragt tebuconazol viser, at:

  • 1,2,4-triazol udvaskedes fra VAP-markerne, men i forskelligt omfang fra mark til mark
  • 1,2,4-triazol fandtes i vandprøver udtaget inden anvendelsen af tebuconazol
  • 1,2,4-triazol fandtes i boringer opstrøms testmarkerne

Resultaterne tyder derfor på, at andre kilder end de pesticider, som blev sprøjtet på VAP-markerne i 2014, har bidraget til forekomsterne af 1,2,4-triazol i grundvandet.

”Vi undersøger i øjeblikket, om sprøjtning med andre azoler - epoxiconazol, prothioconazol, og propiconazol - kan resultere i udvaskning af 1,2,4-triazol fra VAP-markerne, og de første resultater understøtter, at dette kan være tilfældet. Vi mangler dog stadig at afklare, hvor stor en andel af udvaskningen, der kan relateres direkte til de aktuelle udsprøjtninger på markerne” fortæller projektleder og seniorforsker ved GEUS Annette E. Rosenbom.  

Læs sammendrag og rapport her

VAP er finansieret af Miljøstyrelsen. Resultaterne fra VAP er for perioden 1999-2017 beskrevet i en rapportserie udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) sammen med Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Det danske sammendrag ’Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand. Moniteringsresultater juli 2015-juni 2017’. http://pesticidvarsling.dk/wp-content/uploads/Rapporter/2017/Det-danske-sammendrag-af-VAP-rapport-2018-web.pdf

Den samlede rapport ’Danish Pesticide Leaching Assessment Programme: Monitoring Results May 1999 - June 2017’. http://pesticidvarsling.dk/wp-content/uploads/Rapporter/2017/VAP-rapport-2018-FINAL.pdf

VAP-rapporter fra alle år kan findes her. http://pesticidvarsling.dk/


Kontakt

Projektleder og seniorforsker Annette E. Rosenbom, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), telefon 91333552 og e-mail: aer@geus.dk

Akademisk medarbejder Preben Olsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, telefon 21730711 og e-mail: preben.olsen@agro.au.dk