Minktævens temperament påvirker hvalpenes adfærd – både som biologisk mor og som plejemor

Når minkavleren udvælger sine avlsdyr gør han/hun klogt i at have særligt fokus på avlstæverne og udvælge de tillidsfulde og nysgerrige frem for de frygtsomme. Tæven har nemlig stor indflydelse på afkommets adfærd – ikke blot som biologisk mor, men også som plejemor.

14.09.2020 | Linda Søndergaard Sørensen

Minktæve med hvalpe. Foto: Jens Malmkvist.

Nysgerrige plejemødre har generelt en positiv indvirkning på minkhvalpenes nysgerrighed, selvom de ikke er genetisk beslægtede, viser undersøgelse ved AU. Foto: Jens Malmkvist.

At temperament hos mink nedarves fra forældredyrene og til deres afkom er velkendt. Men viden om, hvorvidt minktævers adfærdsreaktioner kan influere på minkhvalpes adfærd senere i minkenes liv, er knap så veldokumenteret. Derfor har adfærdsforskere ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet gennemført et forsøg med to forskellige mink-linjer samt krydsninger imellem disse. Målet var at undersøge, hvad moderens temperament betyder for afkommets frygtsomhed, nysgerrighed og stressfølsomhed.

”Vores forsøg har givet nogle ret spændende resultater”, siger seniorforsker Jens Malmkvist fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. ”Blandt andet viser resultaterne, at minktævens temperament og adfærd faktisk har stor indflydelse på afkommets adfærd seneres i dets liv, selvom tæven kun har været plejemor og altså ikke biologisk beslægtet med hvalpen”, fortæller han.

I forsøget ved Aarhus Universitet indgik i alt 280 mink, hvoraf der var 224 tæver og 56 hanner. Adfærdsstudiet blev gennemført med alle kombinationer af krydsavlede mink mellem hanner og hunner fra linjer af tillidsfulde/nysgerrige (Confident=C) og frygtsomme (Fearful=F) mink. Minkhvalpene blev kryds-opfostret hos C og F mødre indtil fravænning efter otte uger. Dermed er ingen hvalpe i forsøget blev opfostret hos deres biologiske mor (se figur 1).

Figur viser alle kombinationer af krydsavlede mink mellem hanner og hunner fra linjer af tillidsfulde/nysgerrige (Confident=C) og frygtsomme (Fearful=F) mink.

Figur 1. Mink fra tillidsfuld og frygtsom avlsline blev parret, således at fire hovedtyper af kuld blev født: CC, tillidsfuld mor og tillidsfuld far, CF: tillidsfuld mor og frygtsom far, FC: frygtsom mor og tillidsfuld far, samt FF: frygtsom mor og frygtsom far. Umiddelbart efter fødsel blev disse kuld (600 unger) ligeligt flyttet til enten en tillidsfuld (C) eller en frygtsom (F) plejemor, som passede dem i dieperioden indtil fravænning ved 8 ugers alderen. Ved 6-9 måneders alderen blev afkommets temperament og stressfølsomhed undersøgt. Tegning: Louise Holm.

 

Test af temperament og stressfølsomhed

Minkhvalpene blev senere i livet –  ved 6-9 måneders alderen – testet for deres temperament og stressfølsomhed. Dette blev bestemt ved hjælp af tre typer adfærdstest samt ved måling af forskellige stresshormoner (HPA-axis hormoner:  ACTH og cortisol) i blodet som respons på håndtering. 

 

De tre typer adfærdstest    
Pindetest: En testperson stikker en tungespatel ind igennem nettet i burets øverste ende i 30 sekunder. Minkens adfærd måles i forhold til om den er nysgerrig/undersøgende, frygtsom og ikke tør røre ved pinden eller om den er aggressiv.    
Trapezov’s håndtest: Mens minken befinder sig i tråddelen af sit bur (dvs. uden for redekassen) stikker en testperson sin højre hånd, påført en bidehandske, langsomt ind ad buråbningen. Dernæst føres hånden langsomt hen imod minken for at opnå enten frivillig eller tvungen kontakt. Testen fortsætter, hvis minken accepterer kontakt og stopper, hvis minken udviser en form for forsvarsreaktion. Minken opnår en score i forhold til håndterbarhed.    
Ukendt objekt test: Minken lukkes ind i redekassen, hvorpå et nyt, ukendt objekt (i form af en træklods) placeres i burets tråddel. Minken får atter adgang til buret uden for redekassen og minkens adfærd optages på video i seks minutter uden personer til stede. Det registreres, hvor lang tid minken forbliver i redekassen; ventetid, varighed af undersøgelse og manipulation af det ukendte objekt.    

Minkene havde efter fravænning samme opvækstforhold, og observatører i testene vidste ikke, hvilken forsøgsgruppe minkene tilhørte.


Minktæven har større indflydelse på hvalpene end hidtil antaget

De overordnede resultater viser som forventet, at mink fra tillidsfulde forældre (CC) var konsekvent de mest nysgerrige. De krydsede mink (CF, FC) viste blandede reaktioner mens mink fra frygtsomme forældre (FF) var de mindst nysgerrige og mest frygtsomme i alle test.

 

Det mere overraskende resultat for forskerne var, at den tillidsfulde/nysgerrige (C-) plejemor generelt havde en positiv indvirkning på minkhvalpenes nysgerrighed, selvom de ikke var genetisk beslægtede. En større andel af alle afkom udviste nemlig mere undersøgende adfærd, når de blev opfostret hos en C-mor (45,1%) sammenlignet med en F-mor (34,5%) (Figur 2). Det betyder, at temperamentet ikke blot er genetisk bestemt, men kan modiferes af kontakt i den første periode i livet med en tillidsfuld eller en frygtsom mor. Den tidlige påvirkning de første 8 uger af livet påvirker afkommet resten af livet. Denne sociale transmission af adfærd fra mor til unger i dieperioden har ikke tidligere været vist hos mink.

Figur viser afkoms adfærd over for et menneske.

Figur 2. Plejemorens adfærd (tillidsfuld/nysgerrig) påvirker ungernes reaktion lang tid efter fravænning. Det vil sige, at en tillidsfuld plejemor bidrager til mere nysgerrighed og en frygtsom plejemor bidrager til mere frygtsomhed hos mink senere i livet.

”Vi fandt derudover, at det er den biologiske mor – og ikke den biologiske far eller plejemor - der er afgørende for stress-reaktioner, målt som blodets cortisol-koncentration efter en stress-test hos voksne afkom. Dermed var voksne afkom, født af frygtsomme mødre, de mest stressfølsomme - målt ved et højere cortisol-respons til akut stress, uanset opvækstmiljøet. Dette tyder på, at den voksne minks stressfølsomhed grundlægges inden fødsel og – modsat det adfærdsmæssige temperament – ikke bliver påvirket af opvækst med en frygtsom eller nysgerrig plejemor”, siger Jens Malmkvist (se figur 3).     

Figur viser afkoms cortisol-niveau som respons på akut stress.

Figur 3. Stressfølsomheden hos mink er lavere for afkom fra en tillidsfuld moderlinje og højere for afkom fra en frygtsom moderlinje. Temperamentet hos farlinjen (C: tillidsfuld, F: Frygtsom) og hos plejemoren var uden påviselig effekt på stresshormon-udskillelsen. Resultatet viser, at den biologiske mor har stor betydning for stress-reaktioner senere i livet, og at intensiteten af stressreaktioner fastlægges inden fødsel.

Avlstæver og plejemødre bør udvælges med omhu

Både hanner og tæver spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvordan udfaldet af temperamentet hos næste generations afkom bliver. Når en avlshan parrer adskillige tæver (i gennemsnit 4-5), og hver tæve får i gennemsnit 5-6 unger, så kan et avlsprogram med frygtsomme hanner får en negativ indvirkning på mange afkom.

Men, ifølge Jens Malmkvist, er det helt afgørende vigtigt at fokusere på avlstæverne, da disse, som resultaterne har vist, influerer på minkhvalpene på flere fronter:

  • den genetiske overførsel af temperament
  • afgørende indflydelse på hvalpenes cortisol-respons (stressfølsomhed) senere i livet samt
  • indflydelse på hvalpenes adfærd under opvæksten.

 

Minktæve med hvalpe. Foto: Toke Munk Schou

”Vores resultater er et vigtigt supplement til den eksisterende viden om moderens indflydelse på afkommets udvikling og er meget relevante for praksis. På minkfarme er det nemlig en helt almindelig procedure at foretage kuldudjævning, hvilket betyder, at der flyttes hvalpe fra store kuld til mindre kuld. Og her har minkavleren en oplagt mulighed for at udvælge de tillidsfulde tæver, som modtagere af disse hvalpe, og på den måde fremme udviklingen hen imod flere nysgerrige og tillidsfulde mink med en lavere stressfølsomhed på farmen”, slutter Jens Malmkvist.

 

Fakta om projektet

Finansiering

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Samarbejdspartnere

Ingen eksterne samarbejdspartnere    

Mere information

Link til den videnskabeligt publicerede artikel:    

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0031938419302483?via%3Dihub

Malmkvist, J., Hansen, S.W., Damgaard, B.M., Christensen, J.W. (2019). Maternal temperament modulates curiosity and cortisol responses in farmed mink. Physiol. Behav. 211, 112679.    

Kontakt

Seniorforsker Jens Malmkvist, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Jens.Malmkvist@anis.au.dk

Anis, Mink, DCA