Mælkeproducenter reagerede forskelligt ved kvoteophør

Markedet for mælk har igennem mange år været præget af reguleringer og kvoter, men i 2015 blev EU's mælkekvoter ophævet. Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med forskere fra fem andre europæiske lande undersøgt, hvordan det har påvirket produktionen af mælk.

14.01.2021 | Camilla Brodam

Foto: Colourbox

Siden Danmark i 1973 blev en del af EF, har den europæiske mælkeproduktion været underlagt forskellige strategier og markedsbetingelserne. I de tidlige 70’ere var der en underproduktion af fødevarer i Europa og derfor var strategien, at der skulle produceres så meget som muligt. Men i starten af 80’erne var der blevet en overproduktion, som førte til oprettelsen af mælkekvoterne i 1984. Der lagde et nationalt loft for, hvor meget mælk et land kunne producere.

”EU’s markedsordninger er gennem årene gradvist blevet reformeret. En af de måder, man tidligere har støttet mælkeproducenterne på, var gennem minimumspriser og støtteopkøb, når de globale mælkepriser var meget lavet. Det sikrede en stabil mælkepris, men det skabte også problemer i forhold til WTO, som kaldte det konkurrenceforvridende,” fortæller forsker Martin Thorsøe fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

I 2015 blev mælkekvoterne ophævet, og EU's landmænd kunne producere den mængde mælk, de havde lyst til. Dette var en stor ændring, og et hold af forskere, har undersøgt, hvad der er sket efter udfasningen af mælkekvoterne i Danmark, Grækenland, Frankrig, Letland og Storbritannien. 

”Det er meget interessant at se på, hvad der er sket efter kvoterne ophørte, derfor har vi undersøgt, hvad der er sket med markedet, og ikke mindst hvad er der sket med mælkeproducenterne. Efter mange år med helt stabile markedsbetingelse, har produktionssystemerne skulle omstille sig til helt nye betingelser. Det har krævet tilpasning. Vi har set nærmere på, hvordan systemerne har reageret på ændringerne på tværs af de fem europæiske lande,” fortæller Martin Thorsøe. 

Vidt forskellige reaktioner

Forskningen blev gennemført som en del af EU-projektet SUFISA, der gav adgang til meget store datasamlinger. 

”I SUFISA har vi lavet individuelle interviews med folk i værdikæden, afholdt fokusgrupper med producenter, lavet spørgeskemaer og samlet det hele i nationale rapporter. Og det har hjulpet os med nu at skabe et rigtig godt og samlet overblik over udviklingen af mælkemarkedet og implikationerne for producenterne i de fem lande, vi hver især repræsenterer,” fortæller Martin Thorsøe.

Der er stor forskel på, hvordan mælkeindustrien har reageret i de forskellige lande. F.eks. har producenterne i Danmark valgt at skrue gradvist op for produktionen efter afskaffelsen af kvoterne og landmændene har forsøgt at sænke omkostningerne ved at udvide produktionen lokalt. Modsat har mejerier i England og Frankrig eksempelvis indført kapacitetsbegrænsninger for at sikre en stabil produktion og pålagt producenterne nye uformelle produktionsrestriktioner. I Grækenland, der i forvejen havde en lille og fragmenteret mejerisektor, havde landmændene ikke økonomi til at tilpasse sig strategisk til de nye lavere priser og produktionen er her i tilbagegang.  

”Der er lande, som har oplevet problemer. Det er dels fordi, man ikke har været i stand til at producere mælk til en lavere og mælkepris, og dels fordi det har været svært at håndtere de svingninger, der kommer i priserne, når de markedsordninger, som tidligere sikrede en stabil pris, ikke længere eksisterer,” fortæller Martin Thorsøe. 

To typer respons

Forskerne har opstillet en tabel, hvori man tydeligt kan se reaktionerne i de forskellige lande på henholdsvis landmandsniveau og mejeriniveau. 

”Her kan man se, hvordan systemerne har reageret i de forskellige lande. Og overordnet set, så er der respons på to niveauer for ændrede markedsbetingelser,” fortæller Martin Thorsøe. ”Der jo også forskel på, hvordan mejerierne er ejet, og det påvirker deres måde at reagere på. I Danmark har vi andelsmejerier, det betyder, at landmændene bestemmer, hvem der sidder i repræsentantskabet, og dermed har landmændene en vis medbestemmelse på selskabets strategi. I andre lande er mejerierne private, som f.eks. nogle steder i Frankrig, Letland, Grækenland og Storbritannien. Det har en indflydelse på , hvordan forandringer i markedet bliver håndteret. Det har vi også inddraget i vores oversigtstabel.”

Landbrugssystemers strategiske reaktion efter markedsliberalisering og øget prisvolatilitet (Thorsøe et al., 2020).

ProduktionssystemMejeriernes respons Landmændene 
Danmark

Store og industrialiserede produktions-faciliteter. Mælk forarbejdes af flere andelsmejerier (Arla er langt den største).

Historisk set er den danske mejeriindustri meget eksportorienteret, da 2/3 af produktionen eksporteres.

Gradvis stigning i produktionen, især efter afskaffelsen af kvoterne.

En strategi domineret af en ambition om at erobre markedsandele på det globale marked.

Responsen har primært været at sænke produktions-omkostningerne pr. kg mælk ved at udvide produktionen lokalt eller konvertere til økologisk produktion for at få merpris.
Frankrig

Store regionale forskelle i produktions-systemerne. To hovedmarkeds-kanaler, enten kooperativer eller private mejerier. De er omtrent samme størrelse.

Mælk sælges mest som standardmælk til forarbejdning i mejerierne.

Bevidste kapacitets-begrænsninger i mejerierne for at sikre en stabil produktion i et forsøg på ikke at overstrømme det lokale marked.To  fremtrædende strategier, enten ekstensivering via græsbaseret produktion eller intensivering.
Grækenland

Lille og fragmenteret mejerisektor med få internationale virksomheder.

Producerer omkring halvdelen af det græske forbrug af komælke-produkter. 60% af den græske mejerisektor producerer gede- og fåremælk.

Man benytter producent-kooperativer for at sikre sig i konkurrencen.Manglende kreditadgang medfører vanskeligheder med at formulere en strategisk reaktion i den nuværende situation med lave priser.
Letland

Høj andel af små landbrugssystemer med lav produktivitet og et ukoordineret forarbejdningssystem.

Traditionelt er mælk engrossalg på spotmarkedet, derfor er der ingen langsigtede kontrakter for landmænd, der har en svag position i værdikæden.

Oprindeligt lave mælkepriser og afhængighed af det russiske marked.

Enkelte store multinationale virksomheder er kommet ind på markedet og det har øget priserne og produktionen

Vægt på produktivitets-forbedring med stigende produktion. Oprindeligt frygtedes, at landmændene ville være tvunget til at sælge deres mælk under produktions-omkostningerne.

Flere strategier er dog tilgængelige, herunder salg på spotmarkeder til højstbydende, at overleve på subsidier eller finde nye indtægtskilder.

Storbritannien

Fragmenteret mejerisektor, og der findes en række forskellige markedsordninger, både kooperativer og private.

Supermarkeder dominerer især markedet for frisk mælk. Cirka 65% af mejeriproduktionen i Storbritannien sælges som frisk mælk og kun 25% omdannes til ost og 10% til pulver og smør.

Kontrakter er blevet et stadig vigtigere redskab hos mejerierne.

Der er en række forskellige aktører, som anvender forskellige strategier og dominerer mælkemarkedet.

Nogle mejerier har indført en A- og B-prisordning for at kontrollere forsyningen.

Lav mælkepris er et eksistentielt anliggende, men prisstabilitet (stabilt marked) er også vigtigt; landmænd modtager forskellige priser baseret på deres kontrakt med mejerierne.

Krisen har imidlertid medført stigende kontraktualisering, diversificering af indtægtsstrømme og konvertering til økologisk produktion.

”Vores resultater viser, at der er sket ændringer i alle de fem europæiske lande, som vi har undersøgt; nogle har haft større problemer end andre. Ser vi på Danmark, så er produktionen steget efter ophøret af mælkekvoterne, men mange producenter er udfordrede af de mere ustabile mælkepriser. Vi kan samtidig se at produktionen er faldet i stort set alle de andre lande. Sidstnævnte er et udtryk for en globalisering af markedsvilkårene, og at danske producenter før ophøret af mælkekvoterne har haft et stort ønske om at udvide deres produktion” fortæller Martin Thorsøe. 

Bag forskningen
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, University of Gloucestershire, Baltic Studies Centre, Agricultural University of Athens og Institut Du Développement Durable Et Des Relations Internationales (IDDRI)
Finansiering: Forskningen er finansieret af EU grant agreement no. 635577, H2020-SFS-2014-2 (SUFISA: Sustainable finance for sustainable agriculture and fisheries)
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen: ”Responding to change: Farming system resilience in a liberalized and volatile European dairy market” er skrevet af Martin Thorsøe, Egon Noe, Damian Maye, Mauro Vigani, James Kirwan, Hannah Chiswell, Mikelis Grivins, Anda Adamsone-Fiskovica, Talis Tisenkopfs, Emni Tsakalou, Pierre-Marie Aubert og William Loveluck
Kontakt: Forsker Martin Thorsøe, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: martinh.thorsoe@au.dk

Forskning, Agro, DCA