Holdbarhed? Er det ikke noget med datoen på varerne i supermarkedet? Jo, men det er også et begreb, der bruges om husdyrs produktive levetid. For malkekøer er holdbarheden defineret som tiden fra første kælvning til køerne slagtes eller dør. Nu skal den optimale holdbarhed for økologiske malkekøer undersøges. Projektet hedder "Optimal longevity in organic dairy cows" (ØKO-HOLDBAR).

Længere liv, mindre klimabelastning

Det nye projekt er banebrydende på flere punkter. For det første er der stort set ingen viden om holdbarheden hos økologiske malkekøer. For det andet vil forskerne ikke nøjes med at se på produktionsøkonomi som hidtil. De vil også inddrage effekt på klimaet og på dyrenes velfærd.

”De første to år af en kos liv, indtil hun kælver første gang, producerer hun ikke mælk, men hun æder, skider og tisser alligevel. Disse to år kan betragtes som uproduktive. Det er en udgift for landmanden og samtidig udleder koen drivhusgasser”, forklarer professor Peter T. Thomsen, der leder projektet.

”Jo længere tid en ko lever og producerer mælk, desto mere tid har hun til at "betale tilbage" for den uproduktive periode. Derfor bliver klimaaftrykket per kilo mælk mindre, jo ældre koen bliver”.

Bedre økonomi, bedre velfærd og mindre klimaaftryk

Så simpelt er regnestykket bare ikke. For med stigende alder følger også flere sygdomme. Derfor er der behov for at udvikle en ny model til beregning af den optimale holdbarhed. Modellen skal ikke alene baseres på den økonomiske produktivitet. Den skal også inddrage effekt på klimaet og på dyrenes sundhed og velfærd. Alle disse parametre skal puttes ind i modellen og tilpasses forholdene på den enkelte bedrift.

"Optimal holdbarhed er ikke nødvendigvis at koen bliver så gammel som muligt," forklarer Peter T. Thomsen.

Alt andet lige, falder klimaaftrykket per liter mælk, jo ældre koen bliver. Problemet er bare, at forekomsten af sygdomme også stiger med alderen. Det går ud over dyrenes velfærd. For de økologiske landmænd er sygdomme også en særlig økonomisk belastning. Sygdomme er dyrere at behandle og der er større restriktioner på salg af mælk fra køer, der har været behandlet, end der er for konventionelle køer. Derfor kan man heller ikke forvente at den optimale holdbarhed er den samme i økologiske og konventionelle besætninger.

”Der er stor sandsynlighed for at værktøjet også vil kunne anvendes i konventionelle besætninger”, siger Peter T. Thomsen og fortsætter ”men i projektet er det målrettet mod økologiske besætninger”.

Hvad er forbrugernes forventninger?

Forbrugerne ønsker at husdyrproduktionen påvirker miljøet mindst muligt og at dyrene har en god velfærd. I projektet undersøges forbrugernes holdninger til holdbarheden hos økologiske malkekøer.

”Forbrugerne tror muligvis, at økologiske køer typisk lever længere end konventionelle køer. Det er bare ikke er tilfældet i øjeblikket,” siger Peter T. Thomsen.

Undersøgelsen, der ledes af professor Peter Sandøe og lektor Thomas Bøker Lund fra Københavns Universitet, skal derfor danne grundlag for en bedre og mere fokuseret kommunikation med forbrugerne.

Fremtidens staldsystemer

I projektet er det også planen at udvikle et koncept til design af fremtidens staldsystemer. Klovlidelser og uheld er de væsentligste årsager til dødsfald blandt malkekøer.

Forskerne vil derfor – i samarbejde med landmænd – komme med et bud på fremtidens optimale kostald, hvor staldene bygges og indrettes, så der i højere grad tages hensyn til både økonomi, dyrenes velfærd og klimaet.  

Ved at designe stalde, der mindsker risikoen for uheld, skader og klovlidelser, vil man kunne øge køernes holdbarhed.

Samarbejde er den direkte vej til praksis

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, rådgivningsvirksomheden Velas og softwarevirksomheden SimHerd.

Samarbejdet sikrer, at vejen til brug af den nye viden bliver kortere. Forskerne bag projektet mener at der er flere store perspektiver: For det første at det er muligt at reducere klimaaftrykket per kilo produceret mælk.

For det andet vil det forbedre økonomien for landmændene, og for det tredje vil det give øget dyrevelfærd. Alt sammen er med at øge den sociale accept af mælkeproduktionen i Danmark.