Flot og unikt kvægforskningscenter ved AU Foulum

Det nye Danmarks Kvægforskningscenter er nu en realitet og står flot og færdigt med helt nye og unikke forsøgsfaciliteter. Centret har fået opført hele tre nye kvægstalde, fået udvidet foderladen samt moderniseret mandskabsbygningen. De nye kvægfaciliteter er allerede taget i brug og forskningsprojekterne i fuld gang.

06.10.2020 | Linda Søndergaard Sørensen

Bag det oprindelige DKC ligger de nye staldbygninger. Længst t.h. ses den nye kostald, i midten fleksstalden og t.v. intensivstalden. Foto: Linda S. Sørensen.

Bag det oprindelige DKC ligger de nye staldbygninger. Længst t.h. ses den nye kostald, i midten fleksstalden og t.v. intensivstalden. Foto: Linda S. Sørensen.

Byggeriet og renoveringen af det nye Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) er langt om længe nået til vejs ende. DKC ligner ved første øjekast sig selv, når man kører ned ad grusvejen. Men går man ned for enden af den gamle kostald, åbner der sig en ’helt ny verden’ med en stor gårdsplads og et imponerende staldkompleks. Det er et byggeri, der er til at få øje på, da centret har fået opført hele tre nye stalde. Tidligere var DKC fordelt på to lokaliteter, men nu er al kvæg og mandskab samlet på Burrehøjvej, mens de gamle forsøgsstalde på Blichers Allé på AU Foulum er blevet opsagt.

Vi er særdeles tilfredse med resultatet. Det har været en årelang og intensiv proces at nå hertil, men det har været nødvendigt i forhold til en væsentlig reduktion i huslejen, betydelige effektiviseringer samt i forhold til at få moderniseret og fremtidssikret vores forsøgsfaciliteter på kvæg. Jeg glæder mig meget over, at vi nu er i mål og er stolt og glad over at kunne fremvise så moderne forsøgsfokuserede rammer til kvægforskningen, som vi nu har fået opbygget”, siger leder af Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Klaus Lønne Ingvartsen.

Stor og lys sengebåsestald og spritnyt malkeanlæg

Den største af de tre nye stalde er den nye kostald med sengebåse og plads til 96 køer. Stalden er indrettet så den kan opdeles i 8 hold af á 12 køer. Dette giver forskerne bedre muligheder for at designe forsøg sammenlignet med tidligere. I den store sengebåsestald er der opsat computerstyrede foderkasser så langt øjet rækker – én foderkasse per ko. ”Vores elektroniske foderkasser er helt centrale her på forsøgscentret. De genererer en kæmpe datapulje med information om hver enkelt kos foderoptagelse og ædeadfærd. Kasserne er af den samme type, som har været her på DKC i mange år. Derfor har vi et betydeligt erfaringsgrundlag i at benytte og vedligeholde dem”, fortæller driftsleder Allan Mikkelsen.

Den nye kostald med de mange elektroniske foderkasser. Foto: Linda S. Sørensen.

Det nye malkeanlæg

For enden af kostalden finder vi opsamlingspladsen, som støder op til malkestalden. Den nye malkestald rummer et 2x12 side-by-side anlæg fra SAC. Her kan der malkes 12 køer ad gangen, hvilket passer præcist med et forsøgshold. ”I det nye malkeanlæg kan vi malke via tre forskellige strenge: enten alle køer på én gang; én side ad gangen og endeligt kan vi fraseparere al mælken. Det giver en god fleksibilitet i forhold til indsamling af data på køerne og mælken, og det er et meget vigtigt aspekt i forhold til de mange forsøg, vi kører”, fortæller centerleder Jens Bech Andersen.

Den nye malkeanlæg under den aller første malkning. Foto: Linda S. Sørensen.

Efter malkning bliver køerne vejet på vej ud igennem drivgangen før de når tilbage i sengebåsestalden. Vejedata på hver enkelt ko er også en væsentlig parameter i mange af forskningsprojekterne.

Under malkestalden er der en teknikkælder, hvorfra der kan udtages mælkeprøver og opsamles data på malkningen. Mælkeprøverne kan sendes op til gulvniveau med en elevator. I forbindelse med teknikkælderen er der også adgang til et kontor, et laboratorie samt til diverse teknisk udstyr, som benyttes til de mange forskellige forsøg.

Malkekælderen, hvorfra der kan udtages mælkeprøver. Foto: Linda S. Sørensen.


Intensivstald med metankamre og helt unikke bokse

Den næste stald vi møder, i det nye staldkompleks, er intensivstalden, som er inddelt i forskellige afsnit. Ét af disse afsnit er indrettet med fire nye metankamre. Her kan forskerne opsamle køernes udåndingsluft og blandet andet måle deres udskillelse af metan. Det kan eksempelvis være relevant i forsøg, hvor man ser på effekten af forskellige fodringsmæssige tiltag eller -strategier, som har til formål at reducere metanudskillelsen fra køer.

To af de fire nye metankamre i intensivstalden. Foto: Linda S. Sørensen.

Den resterende del af den nye intensivstald er indrettet med 20 helt unikke bokse til enkeltdyr. Her er tale om bokse, der, som det første sted i verden, er special-designet til forsøgskøer med såkaldte fistler. Disse giver forskerne mulighed for at udtage analyseprøver direkte fra køernes fordøjelsessystem, uden at køerne kan mærke noget. De nye bokse giver dyrene mulighed for at bevæges sig frit i boksen, hvor de hidtil har skullet stå bundne af hensyn til ikke at beskadige fistlerne.


En ko i én af de 20 nye special-designede bokse til fistulerede køer. Foto: Esther Bjerregaard.


Fleksstalden

Den tredje nye staldanlæg er en såkaldt fleksstald. Som navnet antyder er det en stald, som er meget fleksibel hvad angår indretning. Den største del af stalden består af en uisoleret sektion, mens en mindre del af stalden er isoleret. Den store uisolerede del kan opbygges på forskellig vis ved hjælp af et netværk af huller i gulvet. Denne stald vil blandet andet være velegnet til adfærdsstudier, som ofte kræver en alternativ staldindretning og nogle gange en testarena. Den isolerede del af stalden kan opvarmes til minimum 10 grader og kan dermed også bruges til særlige forsøg om vinteren.

Fleksstalden som på billedet er opbygget til et fodringsforsøg med kalve. Foto: Linda S. Sørensen.

Udvidet foderlade og opgraderet mandskabsbygning

Ud over de nybyggede stalde er foderladen blevet tilbygget, så den nu er dobbelt så stor som før. Det giver mulighed for at kunne håndtere de større mængder og mange flere foderblandinger, der er nødvendige. Desuden er der blevet plads til et køle- fryserum til opbevaring af blandt andet foderprøver. Endeligt er mandskabsbygningen blevet opgraderet med nye omklædningsrum og badefaciliteter.

”Vi ser frem til at få udnyttet de moderne nye rammer til kvægforskningen. Via moderniseringen og ved at samle kvægfaciliteterne på én lokalitet, har vi opnået en betydeligt større effektivitet i form af bedre udnyttelse af tid, mandskab, dyr og faciliteter. Derudover har vi sikret os, at forskningscentret er godt rustet til at imødekomme fremtidens forskningsbehov på kvægområdet”, slutter centerleder Jens Bech Andersen.

Mere information

Byggeriet og moderniseringen af DKC er primært finansieret af AUs egenkapital.

Kontakt

Institutleder Klaus Lønne Ingvartsen

E-mail: kli@anis.au.dk

Centerleder Jens Bech Andersen

E-mail: jba@anis.au.dk

 

Anis, Kvæg, DCA