EU’s Vandrammedirektiv og dansk landbrug år 1900

Arbejdet med etablering af referencetilstande i danske kystvande har hidtil været baseret på især ålegræsudbredelsen omkring år 1900, og nutidige målinger af kvælstofkoncentration i vandløb med stort set ingen landbrugsaktivitet, samt skønnede historiske nationale kvælstofbalancer. I en ny publikation i det internationale tidsskrift Ambio gennemgår forskere fra Aarhus Universitet problemerne omkring antagelserne om lave kvælstofudledninger fra landbrug omkring år 1900. Desuden foreslår de en alternativ metode, som bygger på arealanvendelse på sogneniveau, indsamlet omkring år 1900, kombineret med målinger fra nutidige markforsøg med år 1900-relevant dyrkning, som udgangspunkt for beregning af kvælstofudledningen.

Foto: Janne Hansen

De danske myndigheders mål for kystvandenes biologiske kvalitet baserer sig på EU’s Vandrammedirektiv, og dette danner grundlag for beregning af hvad der skal til for at få genetableret en god økologisk tilstand. Direktivet forudsætter, at der kan fastlægges en referencetilstand for et givent vandområde, som svarer til en tilstand tilnærmelsesvis upåvirket af menneskelig aktivitet. 

I Danmark er den økologiske tilstand år 1900 tidligere blevet fremhævet som velegnet for denne referencetilstand, men en erkendelse af, at landbrugsdriften år 1900 formentlig ikke som tidligere antaget havde en meget lav kvælstofudvaskning er i 2020 refereret i et rådgivningsnotat fra DCE*. Det er denne erkendelse, som nu er udgivet i en videnskabelig artikel. Det er baseret på den historiske udbredelse af ålegræs og målinger af sigtdybde i havet. Denne sigtdybde kan omregnes til koncentration af klorofyl og kvælstof i vandet. 

Referencetilstanden i danske kystvande år 1900 har været baseret på målinger i nutidige naturvandløb fra oplande med stort set ingen landbrugsaktivitet og med inddragelse af skøn for den nationale N-balance i år 1900. 

”Dette udgangspunkt er dog kritisabelt, da der i år 1900 var landbrugsaktivitet på 75 % af landarealet. I artiklen gennemgår vi problemerne omkring at anvende det foreslåede grundlag for fastsættelse af referencetilstand. Desuden præsenterer vi en alternativ metode til fastsættelse af kvælstofudledningen fra landbruget, som bygger på arealanvendelsen på sogneniveau indsamlet omkring år 1900  kombineret med målinger fra nutidige markforsøg med år 1900-relevant dyrkning,” siger professor Jørgen Eriksen, sektionsleder i Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Sognedata

Fra midt i 1800-tallet blev med 5-10 års mellemrum for hvert sogn foretaget en detaljeret opgørelse af, hvordan jorden blev dyrket, eller med andre ord, hvordan sognets areal blev anvendt. For året 1896 var anvendelsen fordelt på 34 kategorier. For den del af Sønderjylland, som på daværende tidspunkt var under tysk administration, er opgørelsen fra år 1900 og har 51 kategorier for anvendelse.

”Selv om det selvfølgelig ikke er nyt, at Danmark også på det tidspunkt var et landbrugsland, så er det utrolig fascinerende, at der findes så detaljerede opgørelser,” siger Jørgen Eriksen.

Opgørelsen viser et landbrug med stort husdyrhold, svarende til 2,6 millioner storkreaturer, 75 % af areal var opdyrket. Landbruget var dog meget forskelligt fra det moderne landbrug, vi kender i dag. Der var lave udbytter, mere ukrudt, stort set ingen brug af handelsgødning og en dyrkningspraksis, der medførte en lav kvælstofudnyttelse, herunder jævnlig brug af sortbrak. Til gengæld var der flere bælgplanter. Men mangel på kapacitet til opsamling og opbevaring af husdyrgødning og en uhensigtsmæssig anvendelse af husdyrgødning lagde grunden til en lav kvælstofudnyttelse. 

”Når man kobler sognedata for arealanvendelse med målinger i nutidige forsøg med 1900-relevant dyrkning giver det et grundlag for et realistisk bud på kvælstoftabet fra rodzonen år 1900. Og med denne metode finder vi en gennemsnitlig N-koncentration i udledningen fra rodzonen, som er tæt på den tilsvarende for nutidigt landbrug,” udtaler professor Jørgen E. Olesen, institutleder Institut for Agroøkologi, og fortsætter: ”Kombineret med hydrologiske modeller, som tager landskabets retention i betragtning, forventer vi, at der kan etableres et troværdigt bud på udledningen til kystvande år 1900”.

Det er med andre ord ifølge forskerne usandsynligt, at der var en meget lav eller næsten ingen nitratudvaskning i år 1900, når dyrkningspraksis og arealanvendelse tages med i regnestykket. 

”Landbrugsdriften år 1900 giver ikke belæg for, at nitratudvaskningen skulle have været lav i år 1900. Dermed kan danske kystvande næppe have været næsten upåvirkede af menneskelig aktivitet. Vi må derfor konkludere, at det ikke er sandsynligt, at år 1900 kan bruges som referencetilstand for Vandrammedirektivet,” konkluderer Jørgen E. Olesen.

 

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
 

Finansiering Miljøstyrelsen og Institut for Agroøkologi
Samarbejdspartnere 

Artiklen er skrevet af medarbejdere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus, Universitet. Arbejdet indgår i et større projekt med deltagelse af Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, DMI, DTU og GEUS

I forbindelse med dette arbejde nåede teamet frem til en erkendelse af, at landbrugsdriften år 1900 formentlig ikke som tidligere antaget havde en meget lav kvælstofudvaskning. Dette har tidligere været refereret i et rådgivningsnotat fra DCE, Referencetilførsler af kvælstof til brug for Vandplan 3, Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 6. januar 2020, 3pp. Det er denne erkendelse som nu er udgivet i en videnskabelig artikel. Det fremgår af DCE rådgivningsnotatet:

S2: Foreløbige resultater fra et igangværende projekt vedr. estimering af næringsstoftilførslerne til havet i år 1900 indikerer imidlertid næringsstoftilførsler af en størrelse, som er betydeligt forhøjet i fht de niveauer, man ser i nutidige vandløb med svag menneskelig påvirkning. Årsagen til dette er, at omfanget af landbrugsaktiviteter, tabet af næringsstoffer fra disse aktiviteter og tilførsler af byspildevand allerede på det tidspunkt var meget betydelige, og tilførslerne af næringsstoffer til havet derfor ikke med rimelighed kan antages at have været ikke-påvirkede eller kun svagt påvirkede af menneskelig aktivitet. Tilførslerne i år 1900 kan derfor ikke betragtes som en referencetilførsel sensu VRD og kan som følge deraf ikke anvendes til beregning af referencetilstand for f.eks. klorofylindikatoren i kystvandene til brug for Vandplan 3.

Læs mere Du kan læse artiklen ”Land-use and agriculture in Denmark around year 1900 and the quest for EU Water Framework Directive reference conditions in coastal waters”. Den er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ambio, og er skrevet af Bent T. Christensen, Birger F. Pedersen, Jørgen E. Olesen og Jørgen Eriksen. 
Kontakt

Professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 51680554. E-mail: jorgen.eriksen@agro.au.dk

Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 40821659. E-mail: jeo@agro.au.dk