Er væselhale det nye super ukrudt?

En ny ukrudtsart er de seneste år blevet et større og større problem i vintersæd og frøgræs. Viden om væselhale har indtil nu været meget begrænset, men forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg har undersøgt ukrudtsartens biologi, fænologi, konkurrenceevne og effekten af forskellige bekæmpelsesstrategier.

14.01.2021 | Camilla Brodam

Foto: Muhammad Javaid Akhter

Væselhale er græsukrudt, som ikke tidligere blev anset som problematisk, men stigende forekomster i Europa skaber bekymring. I USA og Australien har man oplevet store problemer med væselhale, som kan forårsage store udbyttetab. I Danmark blev væselhale opdaget i slutningen af 1990’erne i rødsvingelmarker, og siden er ukrudtsarten blevet almindelig i flere egne af landet. Indenfor de seneste år er væselhale også ofte set i marker med vintersæd, hvor der kan være flere hundrede planter per kvadratmeter. 

”Der er tale om en forholdsvis ny ukrudtsart, som i starten var meget lokal og kun optrådte i nogle specifikke afgrøder, som f.eks. rødsvingel. Men nu har den spredt sig og er efterhånden blevet et problem på mange arealer og i mange afgrøder, i særdeleshed i vintersæd og frøgræs,” fortæller professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Flakkebjerg.

Han har været vejleder for ph.d. Muhammad Javaid Akhter, og sammen med flere andre kolleger har de publiceret tre artikler og har en fjerde på vej om problemet med væselhale i Europa med et særligt fokus på Danmark.

”I frøgræs er væselhale særlig problematisk, ikke kun fordi den koster udbytte, men også fordi den er meget svær at frarense i bl.a. rødsvingel, og det betyder, at man kan have situationer, hvor der er så meget væselhale i en rødsvingelmark, at man må opgive den. I vintersæd er det mere et spørgsmål om, at den forårsager et stort udbyttetab, hvis den får lov at brede sig,” siger ph.d. Muhammad Javaid Akhter fra Institut for Agroøkologi. 

Fire publikationer om væselhale

For at samle viden om væselhale var første skridt for forskerne at lave et review, hvor de samlede alt den viden, der allerede eksisterede om ukrudtsarten. Derudover har de skrevet yderligere tre artikler, som går endnu mere i dybden omkring væselhales fænologi, udbyttetab i vinterafgrøder og sidst men ikke mindst, effekten af forskellige bekæmpelsesmetoder. 

”Væselhale har været kendt i Australien i mange år, men her har man nogle helt andre dyrkningssystemer, hvor man bl.a. skifter mellem korn og græs, og så har den været kendt i det nordvestlige USA, men derudover er der ikke meget viden om den,” fortæller Muhammad Javaid Akhter.

Publikationerne var få fra Europa, hvorfor forskerne selv undersøgte ukrudtsarten for at lære den bedre at kende. 

”Vi har kigget på dens biologi, fordi den har en egenskab, som set fra et landbrugsmæssigt synspunkt er lidt kedelig, nemlig at den er meget lidt følsom over for de fleste af de ukrudtsmidler, der bruges til at bekæmpe græsukrudt,” fortæller Per Kudsk.  

Derfor har forskerne sammenlignet væselhale med tre andre ukrudtsarter i Danmark, for at finde ud af, hvordan væselhale afviger fra dem. Det tre ukrudtsarter er: 

  1. Alm. rajgræs
  2. Ager-rævehale
  3. Vindaks

”Vi har kigget på vækstrytme og fænologi, det vil sige, hvornår den når forskellige udviklingstrin. F.eks. hvornår den producerer sine frø. Og i sammenligningen med de tre andre ukrudtsarter, kunne vi se, at den rent fænologisk ligner alm. rajgræs mere end de to andre,” fortæller Per Kudsk. 

Væselhale er en meget konkurrencestærk ukrudtsart

Derudover har forskerne undersøgt, hvilken betydning forekomsten af væselhale kan have for udbyttet i en mark. Der er lavet forsøg over to år i Flakkebjerg, hvor man har sået væselhale ud i vinterhvede for atkvantificere udbyttetabet. 

”Vi kunne tydeligt se en sammenhæng mellem antallet af væselhaleplanter og udbyttet i vinterhveden. Og selvom forsøgene blev lavet i 2017/18 og 2018/19, som rent klimatisk var meget forskellige år, så viser forsøgene, at væselhale er en meget konkurrencestærk ukrudtsart, som kan forårsage op til 40 % udbyttetab,” fortæller Muhammad Javaid Akhter.

Væselhale kan bekæmpes

Forskerne har også kigget på problemerne med bekæmpelse af væselhale.  Her peger forskerne på en ting, som har betydet meget i forhold til de problemer, der er opstået med væselhale, nemlig reduceret jordbearbejdning, som har vundet mere og mere frem i europæisk og også dansk landbrug. 

”Der er ingen tvivl om, at hvis man vælger at pløje, så vil man have langt færre problemer med væselhale. Men der er rigtig mange landbrug, der praktiserer reduceret jordbearbejdning, og derfor har vi meget fokus på, hvordan og om man kan styre den her ukrudtsart også i pløjefri systemer,” fortæller Per Kudsk. 

Integrerede strategier, hvor man kombinerer kulturteknikske tiltag såsom flere vårafgrøder, sen såning af vintersæd og konkurrencestærke sorter med kemisk  bekæmpelse er vejen frem, hvad enten det er på ejendomme med eller uden pløjning er nødvendige for at opretholde udbytterne i vintersæd og frøgræs i fremtiden. 

”Vi har kigget specifikt på, hvad der kan være årsagen til, at glyphosat ikke er særligt effektivt på væselhale. Vores undersøgelser viste, at den mest sandsynlige årsag er en større aktivitet af det enzym, som glyphosat virker imod. Den er svær at bekæmpe kemisk, og derfor er det så vigtigt at få en bedre forståelse for dens biologi, og det er det, vi har prøvet at opnå. Vi mener, at vores resultater er vigtige i forhold til at udvikle de oven for nævnte integrerede strategier, som man kan gøre brug af i fremtiden for at kontrollere væselhale,” siger Per Kudsk. 

Bag om forskningen
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Institut for Matematik ved Aarhus Universitet
Finansiering: Artiklerne er lavet som en del af Muhammad Javaid Akhters ph.d.-studie, som er samfinansieret af Institut for Agroøkologi, Graduate Scool of Science and Technology og European Union’s Horizon 2020 research and innovation program – grant agreement no. 727321 (IWMPRAISE).
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: Artiklerne: ”Biology and Management of Vulpia myuros – An Emerging Weed Problem in Ni-Till Cropping Systems in Europe”, ”Growth and Phenology of Vulpia myuros in Comparison with Apera Spica-Venti, Alopecurus Myosuroides and Lolium Multiflorum in Monoculture and in Winter Wheat,” og ” Rattail fescue (Vulpia myuros) interference and seed production as affected by sowing time and crop density in winter wheat” er skrevet af Muhammad Javaid Akhter, Peter Kryger Jensen, Solvejg Kopp Mathiassen, Bao Melander, Rodrigo Labouriau, Svend Vendelbo Nielsen og Per Kudsk
Derudover har Muhammad Javaid Akhter i december 2020 forsvaret sin ph.d. med titlen ”Biology and management of Vulpia myuros in arable farming".

Kontakt: Professor og sektionsleder Per Kudsk, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: per.kudsk@agro.au.dk eller tlf.: +45 22283382

Ph.d. Muhammad Javaid Akhter, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail:  mohammadjaved@agro.au.dk

Forskning, Agro, DCA