Demo-event om metanmåling hos økologiske køer på græs
Kom med på bedriftsbesøg og se hvordan vi måler metan fra økologiske køer, som går på græs.
Om arrangementet
Hør om de foreløbige resultater fra forskning og praksis fra deltagerne i projektet MetGraz. Projektet skal afdække hvor meget afgræsning kan reducere metanudledningen fra køer på græs og dermed perspektiverne for afgræsning som klimatiltag.
Sted:
Krogsagergaard, Krogsagervej 1, 8960 Randers SØ
Program:
- Velkommen til Krogsagergaard v. gårdejer Lars Jørgensen
- Sådan måler man koens metanudslip – stald-/markvandring med fokus på Greenfeed-målestationen
- Hvad viser målingerne? Foreløbige resultater fra malkekvægbedrifter v. Nicolaj Ingemann Nielsen, SEGES
- Når forsøgsdyr skal på græs. Erfaringer fra forsøget på Aarhus Universitet i Foulum v. Dana Olijhoek/Mogens Larsen, AU
- Diskussionsoplæg: Er afgræsning det naturlige svar på Bovaer?
- Mødet afsluttes med et let traktement.
Tilmeldingsfrist er torsdag d. 12. september.
METGRAZ projektet er en del af Organic RDD10-programmet – et 3-årigt projekt med start 2024, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Mælkeafgiftsfonden.
Læs mere om MetGraz-projektet her.