Årsrapport fra DCA sætter fokus på forskningsbaseret myndighedsbetjening

I 2015 løste DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug mere end 150 opgaver for Miljø- og Fødevareministeriet. Det kan du læse meget mere om i DCA's årsberetning, der netop er udkommet.

Jordbrugs- og fødevaresektoren er et af de vigtigste erhverv i Danmark – både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Det skyldes ikke mindst det tætte samarbejde mellem forskningsmiljøer, myndigheder og industrien.

Aarhus Universitet er blandt verdens førende på fødevare- og jordbrugsområdet og har i regi af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug indgået en aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om at udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening på dette felt.

Du kan læse mere om DCA’s rådgivning og den underliggende forskningsindsats i årsberetningen for 2015, der netop er udkommet.

Formålet med udgivelsen er at give alle med interesse for fødevarer og jordbrug indsigt i det seneste års aktiviteter på centrets kerneområder og synliggøre forskningens helt centrale rolle i forhold til at håndtere og løse problemstillinger på jordbrugs- og fødevareområdet.

Det er også muligt at bestille trykte eksemplarer af DCAs årsberetninger ved at sende en mail til Jette Ilkjær (jette.ilkjaer@dca.au.dk) med angivelse af leveringsadresse og kontaktperson.

Udgivelsen udkommer ultimo juli 2016 på engelsk.


Yderligere oplysninger

Direktør Niels Halberg
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og jordbrug:
Mail: Niels.Halberg@icrofs.org
Mobil: 2963 0093