Kølpin Ravns leget

Ansøg om andel af Kølpin Ravns Legat

Det er nu muligt at ansøge om del i legatet fra Kølpin Ravn. Legatet har til formål at fremme plantepatologiske studier og at støtte forskning indenfor botanikken.

Legatet uddeles én gang om året, og i år forventer bestyrelsen at uddele fire-seks legatportioner af legatets midler fortrinsvis til yngre forskere eller specialestuderende, der beskæftiger sig med plantepatologisk forskning.

Ansøgninger skal indeholde en udførlig redegørelse for formålet, og budget for den ansøgte aktivitet skal vedlægges. Uspecificerede ansøgninger afvises. Det skal endvidere oplyses, om der er søgt støtte til formålet fra anden side. Der vil generelt ikke kunne fås støtte til arrangementer m.v., der har fundet sted på det tidspunkt, ansøgningen behandles af bestyrelsen.

Bevillingstilsagnet bortfalder efter et år, medmindre andet aftales. Henvendelse herom rettes til formanden.

Ansøgninger skal senest fredag 24. marts 2017 indsendes til formanden for legatets bestyrelse:

Særlig rådgiver Jørgen B. Jespersen
Science and Technology
Aarhus Universitet
Telefon: 21 23 16 53
E-mail: jorgenb.jespersen@au.dk

Svar på ansøgninger kan forventes ultimo april 2017.

Hent ansøgningsskemaet her


Fakta

Frederik Kølpin Ravn (1873-1920) var en dansk botaniker og plantepatolog. Han forsvarede doktorgraden i 1900 og blev i 1907 professor i plantepatologi. I 1913 blev Frederik Kølpin Ravn leder for Statens Plantepatologiske Forsøg og var endvidere involveret i oprettelse af det plantepatologiske laboratorium i Lyngby. Legatets formue er tilvejebragt ved en sammenlægning af professor dr. Frederik Kølpin Ravns Legat og Ernst Grams Mindelegat. Læs mere om F. Kølpin Ravn  

116186 / i31