Ulla Sonne Bertelsen er ansat som ny myndighedskoordinator

DCA Centerenheden har per 1. november ansat Ulla Sonne Bertelsen i en ledige stilling som myndighedskoordinator.

Ulla Sonne Bertelsen kommer fra en stilling som akademisk medarbejder i Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, hvor hun har koordineret det europæiske forskningsprogram for økologiske fødevarer og jordbrug, CORE Organic.

Hun har tidligere arbejdet med myndighedsbetjening i relation til fødevaresikkerhed og ernæring. Først i Fødevarestyrelsen og siden i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i Italien.