Sådan kan løbegården gøres mere attraktiv

Løbegårde, der ikke er berigede, er ikke et attraktivt udeareal for fravænnings- og slagtesvin, og de lever dermed ikke op til intentionen. Dog tyder meget på, at eksempelvis overdækning og tildeling af rodemateriale og grovfoder kan have en positiv effekt og øge svinenes brug af løbegården.

Men meget tyder på, at forskellige former for berigelse kan øge slagtesvinenes brug af løbegårde, og at det har flere gode afledte effekter. Arkivfoto: PigSYS
Men meget tyder på, at forskellige former for berigelse kan øge slagtesvinenes brug af løbegårde, og at det har flere gode afledte effekter. Arkivfoto: PigSYS

I 2015 blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra erhvervet og forskningsinstitutioner, som sammen skulle arbejde på at fremme avl, produktionssystemer og afsætning i den økologiske svineproduktion.

I nutidens økologiske praksis opdrættes langt hovedparten af slagtesvin – mere end 90 procent i Danmark - i stalde med adgang til løbegårde, men udvalget fremhævede blandt andet, at det er en udfordring, at udearealerne ikke bliver brugt efter hensigten.

På den baggrund har Landbrugsstyrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet om at udarbejde et notat, der uddyber, hvordan løbegårde kan gøres mere attraktive for dyrene.

Berigelse kan øge slagtesvinenes brug af løbegårde

Det er dog et område, hvor der mangler undersøgelser. De studier, der findes, er typisk foretaget med små grupper af svin, og der mangler især erfaringer med storstier med flere hundrede slagtesvin, som tendensen i økologisk slagtesvineproduktion i Danmark går i retning af.

Det forklarer seniorforsker Tine Rousing fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun har været tovholder på opgaven.

- Den litteratur, der pt. er på området, indikerer, at ikke-berigede løbegårde kun i begrænset omfang bruges af slagtesvinene udover til afsætning af gødning og urin. Det bekræftes også af erfaringer fra praksis. Derfor lever de heller ikke op til intentionen med løbegårdene. Men meget tyder på, at forskellige former for berigelse kan øge slagtesvinenes brug af løbegårde, og at det har flere gode afledte effekter.

Berigelse kan eksempelvis være tildeling af rodematerialer og grovfoder, der har den effekt, at det udover at øge grisenes brug af løbegårdene, også kan medvirke til at forbedre hygiejnen og reducere antallet af aggressioner blandt dyrene. Ligeledes tyder undersøgelser på, at delvis overdækning af løbegårde kan tilbyde slagtesvinene skygge og læ. Disse tiltag giver slagtesvinene et betydeligt mere differentieret udemiljø med bedre mulighed for udfoldelse af naturlig adfærd.

Flere funktioner i indretningen

Forskerne peger dog på, at ændringer i udearealet kan påvirke funktionen af indendørsarealet. Overdækning, der vil tilbyde slagtesvinene læ og mulighed for termoregulering ved høje inde- og udetemperaturer, vil kunne have den effekt, at grisene også opsøger det overdækkede område for at afsætte gødning og urin, som de tillige muligvis vil søle sig i.

- Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis det overdækkede område er tiltænkt andre funktioner, siger Tine Rousing og forklarer, at det er vigtigt, at man tænker en flerfunktionsløsning ind i indretningen af løbegårde til slagtesvin.

Det er dog vanskeligt at angive konkrete anbefalinger til, hvordan indeareal og løbegård tilsammen kan øge dyrevelfærden for slagtesvinene, især i storstier, da der mangler forskningsbaseret viden herom.

Foruden berigelse af løbegården kan en lang række andre faktorer såsom klima, stiindretning inkl. placering af vand og foder og gulvoverflade have væsentlig betydning for grises valg af hvile- og gødeområder, og dermed for brug og renholdelse af løbegården.

-  Der er behov for systematiske undersøgelser under velkontrollerede forhold, hvor alle faktorer bliver taget med. Det vil kunne danne baggrund for mere optimale indretninger af stier med løbegårde, der kunne sikre såvel bedre brug af løbegården ved at styre grisenes gødeadfærd og derved gøre opsamling af gødning og urin lettere, siger Tine Rousing.


Yderligere oplysninger

Notatet er udarbejdet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, samt Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Kontakt
Seniorforsker Tine Rousing
Institut for Husdyrvidenskab, AU 
Mail: tine.rousing@anis.au.dk 
Telefon: 8715 7915