Tørke som følge af klimaændringer truer verdens hvedeproduktion

I de kommende år vil en stigende del af hvedearealet påvirkes af tørke, og det vil have alvorlige følger for den globale fødevareforsyning. Skrækscenariet er en betydelig reduktion af hvedehøsten ved århundredeskiftet, og selv hvis det lykkes at begrænse den globale opvarmning til de 2 grader, som er forudsat i Parisaftalen fra 2015, kan en fordobling af det tørkeskadede areal ikke undgås. Det viser ny forskning, som netop er offentliggjort i Science Advances. Professor i klimaforandringer og landbrug Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er en del af den internationale forskergruppe, som har undersøgt emnet.

25.09.2019 | Camilla Brodam

Hvede er en af de afgrøder, der er mest truet af tørke som følge af øget temperatur. Foto: Jens Bonderup Kjeldsen

Hvede er den mest dyrkede afgrøde i verden, og den indgår som basisfødevare i stort set alle kulturer. Den dyrkes også på alle kontinenter på nær Antarktis. I følge FAO (Food and Agriculture Organization under FN) står hvede for ca. 20% af de kalorier mennesker indtager på verdensplan, det er mere end ris og majs til sammen. Efterspørgslen efter hvede stiger derfor i takt med, at vi bliver flere og flere mennesker.

Hvedeproduktionen er afhængig af regn

I modsætning til mange andre afgrøder dyrkes hvede uvandet, dvs. uden kunstvanding. Hvede er med andre ord afhængig af det vand, der naturligt er i jorden og som bliver tilført med nedbør. Det betyder også, at hvede er en af de afgrøder, der er mest truet af øgede temperaturer og ændrede tørkeforhold.

”Klimaændringer fører globalt set til øgede temperaturer. Det giver øget fordampning og dermed et større tørkepåvirket dyrkningsareal for hveden,” forklarer professor Jørgen E. Olesen. Sammen med et hold af internationale forskere har han været med til at kortlægge tørkepåvirkningen på hvedearealet for at regne ud, hvor tørkepåvirket det har været tilbage i tid og op til nu. ”Vi har kigget på vækstperioderne og regnet et indeks ud for tørke. Derudfra har vi fundet ud af, hvor stor en del af hvedearealet, der hvert år har været påvirket af alvorlig tørke,” forklarer Jørgen E. Olesen. Beregningerne er lavet ud fra målt klima, og kigger man på tiden fra 1900 og fremad, har det tørkepåvirkede areal ligget nogenlunde stabilt, men for 20 år siden skete der noget.

Temperaturstigninger har alvorlige konsekvenser

”For ca. 20 år siden begyndte det tørkepåvirkede hvedeareal at stige,” fortæller Jørgen E. Olesen, ”og det gør det stadig.” Forskernes opgørelser viste, at arealer, der var påvirkede af alvorlig tørke pludselig begyndte at stige, og der blev flere og flere tørkepåvirkede områder. Derudover var der en sammenhæng mellem størrelsen af det tørkepåvirkede areal og fødevarepriserne. Jo større tørkepåvirket areal jo højere priser.

”Det viser, at en stor del af de udsving, der er i hvedeproduktionen hænger sammen med, hvor stort dyrkningsareal, der er påvirket af alvorlig tørke,” forklarer Jørgen E. Olesen. Det vil med andre ord sige, at rammes en større andel af dyrkningsarealet af alvorlig tørke, så vil årets hvedeproduktion blive tilsvarende mindre, og fødevarepriserne vil stige.

Ifølge forskerne stiger det tørkepåvirkede areal stadig og stigningen ser ud til at fortsætte. Og det er særdeles alvorligt, mener Jørgen E. Olesen. ”Vi har set på, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden under forskellige scenarier,” forklarer han. Blandt andet har forskergruppen set på målet i Parisaftalen 2015 om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader, samt to scenarier med endnu højere stigninger.

En betydelig reduktion af hvedeproduktionen

Forskernes opgørelser viser, at hvor det i dag kun er ca. 15% af det dyrkede hvedeareal, der påvirkes af alvorlig tørke, så vil op til 30% blive påvirket i fremtiden selvom til Parisaftalens klimaindsatser overholdes. ”Vi undgår ikke, at vandbegrænsninger vil blive meget alvorlig for hvede. Ikke en gang i en verden, der ”kun” er 2 grader varmere. Og heller ikke hvis vi bekæmper klimaændringer igennem f.eks. de tiltag, der er en del af Parisaftalen. Vi skal derfor under alle omstændigheder i gang med at tilpasse verdens fødevareproduktion til øget tørke og vandmangel,” slår Jørgen E. Olesen fast. Tørkepåvirkningen kommer til at ramme de ti førende hvedeeksportområder deriblandt Europa, USA og Australien hårdest. Men det er udviklingslande, der som de største importører af hvede, der vil lide under øgede fødevarepriser.

”Det her er særdeles alvorligt,” siger Jørgen E. Olesen, ”udledningerne af klimagasser er fortsat stigende og uden en væsentlig reduktionsindsats vil temperaturen stige med 4-5 grader og tørkearealet for hvede vil stige til omkring 60% mod slutningen af århundredet. Det vil føre til en betydelige reduktion i verdens hvedeproduktion. Det er ikke gode nyheder i en verden med flere, der skal brødfødes.” Konsekvenserne af en global opvarmning på bare 2 grader er alvorlige, ikke kun for landbruget, men for verdens befolkning. ”Der er ikke kun behov for, at verden reducerer udledningerne af klimagasser. Vi skal samtidig i stort omfang optrappe forskningen omkring tilpasning til klimaændringer, især til øget tørke. Det handler ikke kun om forædling af tørkeresistente sorter, men også om nye dyrkningssystemer og jordbearbejdningsmetoder, der holder bedre på regnvandet. Det helt alvorlige vil være, hvis vi ikke formår at begrænse klimaændringer til 2 grader, så kan det blive meget svært at sikre stabilitet i verdens fødevareforsyning,” slutter Jørgen E. Olesen af. 

Publikation

Publikationen: “Mitigation efforts will not fully alleviate the increase in water scarcity occurrence probability in wheat-producing areas” er publiceret i Science Advances d. 25. September 2019. Skrevet af Miroslav Trnka, Song Feng, Mikhail A. Semenov, Jørgen E. Olesen*, Kurt Christian Kersebaum, Reimund P. Rötter, Daniela Semerádová, Karel Klem, Wei Huang, Margarita Ruiz-Ramos, Petr Hlavinka, Jan Meitner, Jan Balek, Petr Havlík & Ulf Büntgen.

 


Yderligere oplysninger

Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: jeo@agro.au.dk,

Tlf. 4082 1659

Forskning, Agro, DCA
105715 / i31