Raps-knop kan blive den nye supergrøntsag

Forskere fra Aarhus Universitet står sammen med planteforædlingsfirmaet Knold og Top bag udviklingen af en ny form for supergrøntsag, en såkaldt rapsknop.

Sådan ser en rapsknop ud. Man spiser knoppen og de øverste 10-15 cm af stilken. Foto: AU FOOD
Sådan ser en rapsknop ud. Man spiser knoppen og de øverste 10-15 cm af stilken. Foto: AU FOOD

Inden for en årrække kan du måske møde en ny grøntsag i supermarkedet. Navnet er Colzácoli, med det danske navn rapsknop.

Den er udviklet af planteforædlingsfirmaet Knold & Top  og testet i samarbejde med Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

Grøntsagen, der er en krydsning mellem hvidblomstret raps og den italienske kåltype rapini, blev formelt præsenteret ved et arrangement i marts arrangeret af Institut for Fødevarer og Teknologisk Institut.

Rapsknopperne, der er større end almindelige knopper i andre rapssorter, kan spises både rå, blancerede og i f.eks. pesto. Som rå har de en krydret og skarp smag med et strejf af sennep, mens de let kogte eller stegte smager hen ad asparges.

Grøntsagen er god, fordi den kan dyrkes som vinterraps og dermed kan sås i starten af efteråret og være klar til høst i det tidlige forår, hvor der ellers er langt mellem de friske grøntsager i haven.

Det er generne fra vinterrapsen, der giver den nye grøntsag de overvintrende egenskaber, og den har også brug for en kølig periode for overhovedet at lave knopperne. Rapinien, som er den anden del af ”arvemassen” stammer fra Italien og dyrkes på samme tidspunkt, men dog i et noget mildere klima.

Udviklingen af rapsknoppen er også et forsøg på at lave en slags supergrøntsag med en ny profil, da man ved, at både kål og sennep indeholder sunde stoffer, de såkaldte glucosinolater, der kan forebygge en række sygdomme.

Marie Grønbæk, der har været projektleder ved Institut for Fødevarer, har stået bag afprøvningen af den nye grøntsag. Hun fortæller:

-Vi har nu forædlet og frasorteret, så vi har forskellige linjer, dvs. variationer af grøntsagen. Og vi kan se, at de forskellige linjer har forskellige profiler af de her sunde stoffer. Så der er en grundviden nu. Men vi mangler stadig at blive klogere på, hvordan den kan høstes i stor skala, altså med maskine, så omkostningerne holdes nede. Man skal også afprøve den praktiske dyrkning, dvs. plantetæthed, udviklingstid og så videre. Der findes ingen grøntsager, der matcher den på det danske marked, så der skal findes en produktionsmetode, der fungerer for danske avlere.

Knold & Top er lige nu ved at lave frø af grøntsagen med henblik på sortsgodkendelse. Godkendelsesprocessen varer typisk et par år. Samtidig skal der laves dyrkningsforsøg hos danske avlere.


Yderligere oplysninger

Finansiering: Future Food Innovation og Institut for Fødevarer, AU.
Partnere: Knold& Top ApS., Seedcom A/S, Smagens Univers og Yding Grønt A/S