Moderne forædlingsteknologi kan øge Danmarks markedsandele

Danmarks konkurrenceevne på det internationale marked for afgrødefrø kan styrkes ved hjælp af metoder, der udvikles i et nyt forskningsprojekt.

01.11.2018 | Janne Hansen

Forskere bruger nye forædlingsteknologier til at forbedre afgrøders udbytte og kvalitet. I samarbejde med erhvervet bliver den opnåede viden anvendt i praksis. Foto: Colourbox

Forskere bruger nye forædlingsteknologier til at forbedre afgrøders udbytte og kvalitet. I samarbejde med erhvervet bliver den opnåede viden anvendt i praksis. Foto: Colourbox

Som planteavler vil man have det hele på en gang: god afgrødekvalitet, høj udbytte, resistens mod sygdomme og tilpasning til fremtidens klimaudfordringer såsom tørke. Med traditionelle planteforædlingsteknikker er det ikke altid muligt – men det vil et nyt forskningsprojekt, som forskere fra Aarhus Universitet deltager i, lave om på. Det femårige projektet, der støttes med 30 mio. kr. fra Innovationsfonden, ledes af Københavns Universitet og er et samarbejde mellem forskere og planteforædlere.  

Når man som planteforædler forsøger at fremme en bestemt egenskab i en plante, eksempelvis resistens mod sygdom, er man ofte udsat for, at avlsarbejdet også kommer til påvirke andre egenskaber – nogle gange i den forkerte retning. Målet med forskningsprojektet er at udvikle et redskab, der hjælper forædlerne til præcist at finde generne bag et ønsket egenskab hos en plante. Herved kan forædlingsprocessen gøres langt mere effektiv. 

Mere specifikt vil projektet udvikle forædlingsteknikker med henblik på at forbedre afgrøders fotosyntese for derved at øge udbyttet, øge afgrødernes modstandsevne mod svampesygdomme og forbedre afgrødernes foderfordøjelighed. Forskerne vil arbejde med en bred vifte af afgrøder, der har betydning for danske planteavlere, nemlig kartofler, hvede, byg, græs og lucerne.   

- Vi forventer, at danske planteforædlere ved hjælp af nye forædlingsteknikker kan øge deres globale markedsandel med 5-10 procent, siger en af projektets deltagere professor Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Molekylærbiolog og Genetik ved Aarhus Universitet.  

Nye avlsteknikker omsættes til praksis

Forskerne vil benytte sig af nye avlsteknikker (New breeding techniques eller NBT), som er en række genetiske modificeringsmetoder. Metoderne gør forædlingsarbejdet langt mere hurtig og præcis.  

Den første opgave i projektet bliver at identificere de specifikke gener for fotosyntese, fordøjelighed og svamperesistens, der kan have interesse i de forskellige afgrøder. Når målgenerne er fundet, går opgaven ude på at udvikle metoder til at fokusere og anvende disse gener samt udvælge lovende varianter af afgrøderne, der indeholder de interessante gener. 

Næste trin bliver at afprøve de forskellige afgrøder og deres nye egenskaber i praksis i både mark og stald. 

- En mere effektiv planteforædling kan øge konkurrenceevnen for danske planteforædlere og landbruget, siger Henrik Brinch-Pedersen. 


Fakta om projektet:

Navn: Improve yield and quality in crops – an industrial platform for new plant breeding technologies (Resistance-Traits-Quality: ReTraQue)

Finansiering: 30 mio. kr. fra Innovationsfonden

Samlet budget: 42 mio. kr.

Deltagere: Københavns Universitet (projektleder), Aarhus Universitet, Sejet Planteforædling, Nordic Seed, DLF og Danespo

Varighed: Fem år (1. oktober 2018-1. oktober 2023)


Yderligere oplysninger:

Professor Henrik Brinch-Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, email: hbp@mbg.au.dk, telefon: 8715 8268

DCA, Plantedyrkning
105715 / i31