Hvordan kombineres landbrug med beskyttelse af Europas drikkevand?

Forskere fra Aarhus Universitet er partnere i et EU-projekt, der undersøger landbrugspraksis og EU-politik i forhold til drikkevandskvalitet og landbrugets brug af pesticider og kvælstof.

29.06.2018 | Janne Hansen

Danske forskere deltager i et europæiske projekt om beskyttelse af drikkevand mod forurening af stoffer fra landbruget. Foto: Colourbox

Rent drikkevand er livsvigtigt for menneskers sundhed. Begrænsning af landbrugets udledning af pesticider og næringsstoffer er af afgørende betydning for at nå EU’s mål drikkevandskvalitet og FN’s bæredygtighedsmål vedrørende blandt andet rent vand til alle. Med mere end 99 procent af drikkevandet fra grundvand, og med landbrug som den dominerede arealanvendelse over vore grundvandsmagasiner, er Danmark i den forbindelse en særlig interessant case at lære fra.  

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er, sammen med flere andre danske institutioner fra dNmark-forskningsalliancen, partner i EU-projektet FAIRWAY, som er ved at danne et overblik over nuværende tilgange til beskyttelse af drikkevandet mod forurening med pesticider og kvælstof. Målet er at udvikle konsekvente politikker og innovative praksis for alle medlemslande i EU med henblik på at fremme et bæredygtigt landbrug og tage sig af en væsentlig miljø- og sundhedsmæssig udfordring.   

Partnerne omfatter en blanding af forskere, landbrugsrådgivere og konsulentvirksomheder, der anvender deres ekspertise i 13 case-studier i de 11 EU-lande, der deltager i projektet.  

Ved hjælp af disse case-studier vil partnerne skabe et overblik over, hvordan drikkevandsressourcerne beskyttes mod forurening med pesticider og nitrat, og de vil identificere og videreudvikle innovative virkemidler og styringssystemer for at opnå en mere effektiv beskyttelse af drikkevandet. 

Afhængig af casen, vil overflads- og/eller grundvandet blive undersøgt for niveauet af forurenende stoffer som nitrat, pesticider og salt. De forskellige cases kan også bruges som eksempler på “best practice” eller for at demonstrere, hvilke problemer og udfordringer der skal løses.  

Danske case-studier er forskellige fra hinanden

I Danmark vil partnerne følge to case-studier, hvoraf den ene er på Tunø og den anden i området omkring Ålborg.  

På Tunø er landbruget hovedindtægtskilde. De væsentligste afgrøder er grønsager, som har et højt niveau af nitratudvaskning. I sommermånederne kommer der også mange turister til øens talrige sommerhuse og lystbådhavnen. Tunø’s grundvandsmagasin er sårbart over for udvaskning af nitrat ovenfra og indsivning af saltvand nedefra.  

Tunø er et eksempel på vellykket beskyttelse af grundvandet på en lille ø med et vandværk, hvor grundvandet har været truet af nitrat og salt. Denne case vil anvendes som “det gode eksempel”. 

Arealerne omkring Ålborg anvendes hovedsagligt til intensiv planteproduktion med mange malkekvægs- og, svinebesætninger. Dette område er et af de mest sårbare i Danmark med hensyn til nitratudvaskning og forurening af grundvandet. Data viser, at vandet indeholder forskellige mængder af nitrat og spor af visse pesticider. Udfordringen er i dette tilfælde at forbedre samarbejdet mellem landmænd og vandværkerne, så der kan opnås en fælles forståelse og accept af virkningsfulde og langsigtede metoder til grundvandets beskyttelse. 

Projektet finder svar på spørgsmål til gavn for alle

Det fireårige projekt FAIRWAY søger at finde svar på spørgsmål som:

  • Hvad er de væsentligste problemstillinger vedrørende EUs regler for beskyttelse af drikkevand?
  • Hvilke ændringer skal der til for bedre at beskytte vandressourcerne mod nitrat og pesticider fra EU’s jordbrug?
  • Hvordan kan et system på tværs af EU forbedres, og hvilken type af forskningsbaseret viden skal bruges til at støtte EU-politikker med dette formål for øje?

Vellykkede tiltag fra projektets case-studier og workshops har til formål at øge viden og engagement blandt landmænd og andre centrale aktører såsom de personer, der har ansvar for monitorering og drift af vandværkerne. De indsamlede data vil føre til en bedre forståelse af de sociale, tekniske og økonomiske barrierer der er vedrørende implementeringen af de foreslåede tiltag. Formålet er derved at sikre en bredere udnyttelse af resultaterne.  


Fakta om FAIRWAY

Partnere: 22 partnere fra 11 EU-lande

Projektkoordinator: Wageningen Environmental Research, Holland

Totalbudget: € 4,999,865

Finansiering: € 4,999,865 fra EU’s Horizon 2020-program

Varighed: Fire år (juni 2017 til maj 2021)

Website: fairway-project.eu


Yderligere oplysninger om den danske del af projektet:

Professor Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi, email: tommy.dalgaard@agro.au.dk, telefon: 8715 7746, mobil: 2070 6132

Agro, DCA
105715 / i31