Forskning i private landbrug: landmændenes erfaringer

Vigtige forudsætninger for godt samarbejde mellem forskere og landmænd er åbenhed, respekt og tillid, men også god planlægning og god kommunikation.

05.07.2018 | Claus Bo Andreasen

Åbenhed, tillid og god kommunikation er vigtige elementer for vellykket samarbejde mellem forsker og landmand. Arkivfoto

Langt de fleste landmænd er glade for at deltage i forskningsprojekter, og mange finder det vigtigt at undersøgelser af kontroversielle emner foregår i praktiske landbrug. Det viser en undersøgelse af landmænds erfaringer med at deltage i forskningsprojekter.

Det er DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som har bestilt undersøgelsen, der netop er udkommet som DCA-rapport. Og her mener direktør Niels Halberg, at flere forskere bør overveje at anvende gårdstudier og forsøg på private bedrifter.

- Det kan være krævende at gennemføre større forsøg på bedriften, og det er derfor værdifuldt at få kendskab til de erfaringer, som landbrugere og forskere har gjort med gårdforsøg. Gennem deres erfaringer bliver det muligt at give inspiration, råd og vejledning til landmænd og forskere om fremtidigt samarbejde. Undersøgelsen viser eksempelvis, at det er vigtigt, at forskeren drøfter de praktiske muligheder og implikationer med landbrugeren i god tid, siger Niels Halberg.

Glade for at deltage i bedriftsbaseret forskning

Undersøgelsen er udført af postdoc, antropolog Inger Anneberg, Institut for Husdyrvidenskab. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 15 forskere samt interviews med 26 landmænd, som har deltaget i fire forskellige bedriftsbaserede forskningsprojekter.

- Undersøgelsen viste, at langt de fleste landmænd, hvad enten de var økologer eller konventionelle, var positive overfor at deltage i bedriftsbaseret forskning, og at de gerne ville deltage i fremtidige projekter, fortæller Inger Anneberg.

Ved undersøgelsens start var der en formodning om, at landmænd ville tøve med at medvirke i projekter, hvis data fra forskningen gik videre til myndighederne, men det viste sig ikke at holde stik.

- Flertallet af de adspurgte landmændene så det snarere som vigtigt, at netop private landbrug siger ja til at deltage – også i meget omdiskuterede emner som f.eks. miljødebatten - så de rejste spørgsmål undersøges og behandles i landbrugets daglige virkelighed, forklarer Inger Anneberg.

God kemi, planlægning og kommunikation er afgørende

Som led i undersøgelsen blev landmændene spurgt, hvad de ser som motiverende, og hvad de ser som barrierer, når det gælder om at lægge gård til bedriftsbaseret forskning. Resultatet viste, at god kommunikation og klar planlægning var altafgørende, og at det motiverer, hvis man bliver orienteret undervejs, især i langvarige projekter, hvor man er meget involveret i indsamlingen af data.

Udover god kommunikation og god planlægning, pegede flere landmænd på, at ”god kemi” er vigtig. God kemi handlede blandt andet om, at forskere og teknikere var åbne og imødekommende, når de kom på bedriften, og at de brugte tid på samarbejdet. Samtidig måtte de ikke agere, så det gik ud over den daglige produktion eller tog uventet meget tid for landmanden.

Medarbejdernes deltagelse og inddragelse i projekterne blev vægtet højt af landmændene, især i de projekter, hvor gården blev besøgt flere gange, og det forventedes til en vis grad, at forskerne forstod at inddrage medarbejderne.

Demotiverende hvis kompensation udebliver

Selv om landmændene i denne undersøgelse var overvejende positive overfor at deltage i forskning, var de også kritiske, hvis deres forventninger ikke blev imødekommet.

Et område, som blev nævnt specifikt som demotiverende for et samarbejde, var, hvis den aftalte økonomiske kompensation blev forsinket, så landmanden fik et økonomisk udlæg.

Mange af landmændene ville gerne i et vist omfang deltage i forskning, uden at de nødvendigvis fik penge for det, men hvis de havde lagt timer i projektet, og den efterfølgende kompensation udeblev eller var forsinket, vakte det irritation og undren. 

Anbefalinger

Undersøgelsen har resulteret i, at der nu bliver lavet en lille pjece med anbefalinger om samarbejde mellem landmænd og forskere i forbindelse med bedriftsbaserede undersøgelser. De vigtigste råd er:

  • Sæt tid af til dialog
    Forskningsprojekter, der tager afsæt i private landbrug, bør sætte god tid af til kommunikationen både undervejs i projektet, og når resultaterne skal ud.
  • Vær klar og tydelig om hvad der skal ske
    Planen for forskningsprojektet bør være klar og tydelig, og hvis den ændres undervejs, skal det kommunikeres klart.
  • Mød hinanden med respekt, tillid og åbenhed
    Åbenhed og tillid er blandt de vigtigste forudsætninger for motivation og godt samarbejde. Det betyder, at man som forsker skal møde landmanden med respekt og åbenhed, og at man giver sig tid til samarbejdet og til at formidle projektet – også til medarbejderne. Som landmandsdeltager i forskningsprojekt skal man tage ”ja-hatten" på og selv være med til at finde løsninger.
  • En god slutafrapportering har stor betydning
    Afrapporteringen kan med fordel tage hensyn til den enkelte landmands behov, hvis der er tale om få deltagere, og hvis det er muligt. Nogle landmænd foretrækker kort skriftlige kommunikation, andre et mundtlige møde; det er vigtigt at tage forskellige målrettede metoder i brug, når det gælder den endelige afrapportering.
  • Overhold aftaler
    Afregningen til de deltagende landmænd bør ske til tiden, og hvis der sker forsinkelser, bør landmændene orienteres om hvorfor.

Yderligere oplysninger

Læs mere og download DCA rapport nr. 122, 2018, ”Forskning i private landbrug - landmændenes erfaringer” kan downloades her.

Postdoc, antropolog Inger Anneberg
Institut for Husdyrvidenskab
Aarhus Universitet
Email inger.anneberg@anis.au.dk
Mobil: 21 74 57 08

DCA, Anis
105715 / i31