Det er muligt at sprøjte æbler langt mindre
Forskere ved Aarhus Universitet har i en række æbleplantager testet en ny sprøjteteknik, hvor der sprøjtes fra tidligt forår og op til frugtsætning. Avlerne har helt undgået skurv i æblerne, og de kan med den nye sprøjtestrategi spare seks sprøjtninger og få æbler, der for 90 procents vedkommende er helt fri for sprøjterester.
Forbrugerne er bekymrede over sprøjterester i frugt og grønt. Et tidligere forskningsprojekt i plantagerne ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har vist, at man kan reducere sprøjtning af æbler betydeligt, hvis man sprøjter optimalt fra tidligt forår og op til frugtsætning.
Dermed undgår man at sprøjte på selve frugten, og dermed kommer der ikke pesticidrester på æblet.
Nu har man testet den nye sprøjtestrategi hos tre avlere, som har dyrket aromaæbler plus en egen valgfri sort. Det er sket i regi af projektet DAFRUS, der er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
Projektleder og seniorforsker ved Institut for Fødevarer Marianne Bertelsen fortæller:
- Det er gået over al forventning. Avlerne har helt undgået skurv i æblerne, og de kan med den nye sprøjtestrategi spare seks sprøjtninger og få æbler, der for 90 procents vedkommende er helt fri for sprøjterester.
Men selvom det umiddelbart er muligt at reducere sprøjtningen, så er der udfordringer: Den enkelte avler løber en større risiko, og incitamentet er lille, fordi indsatsen er ”usynlig” over for forbrugerne.
- Man konkurrerer jo med økologiske produkter, men har modsat økologiske producenter ingen mærkat at sætte på og får dermed ikke nogen gevinst for sin indsats, fortæller Marianne Bertelsen.
Råd er fortsat en udfordring
Hvad angår forekomsten af råd er billedet med ændret sprøjtestrategi mere broget og dækker over stor variation. En del af projektet går derfor ud på at undersøge varslingssystemer for råd.
- Vi undersøger, om der er nogle indikationer, før råd rent faktisk kan ses på æblerne. På længere sigt kan det bruges til at tage luftprøver i lagerrummene og analysere dem for flygtige stoffer, der måske er indikatorer for råd. Men vi ved endnu ikke ret meget om årsagerne til råd. Dog ved vi, at det er den sidste periode inden høst, at æblerne typisk inficeres, fortæller Marianne Bertelsen.
Yderligere oplysninger
Projektet DAFRUS er bevilget 4,8 mio. kr. fra Miljø- og Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
Udover Aarhus Universitet deltager GartneriRådgivningen, Fejø Frugt, Snaptun Frugtplantage og Lolk's Frugtplantage i projektet.
Kontakt
Seniorforsker Marianne Bertelsen
Institut for Fødevarer, AU
Mail: marianne.bertelsen@food.au.dk
Telefon: 8715 8328