SeniorVIP-møde: Perspektiver for AU Foulum

Onsdag 30. januar inviteres alle SeniorVIP til et møde om perspektiverne for AU Foulum.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 30. januar 2019,  kl. 11:00 - 16:00

Sted

Auditoriet, AU Foulum, Tjele

Der er et stort behov for at gentænke aktiviteterne på AU Foulum: Hvad er de perspektivrige og fremtidsorienterede udviklingsområder? Hvordan tiltrækkes aktiviteter, som komplementerer og udvider den traditionelle jordbrugs- og fødevareforskning? Hvordan gøres innovative virksomheder interesserede i at etablere sig på AU Foulum? Og hvordan kan ekspertiser og faciliteter på AU Foulum nyttiggøres i forhold til FNs verdensmål og de interdisciplinære, tematiske centre?

Det er nogle af de spørgsmål, som et SeniorVIP-møde på AU Foulum onsdag 30. januar 2019 skal give svar på.

Baggrunden er, at der er sket enorme ændringer i rammebetingelserne og i omverdenen i det hele taget, siden etableringen af AU Foulum. Nu er der behov for at sætte fokus på at sikre, at aktiviteter på AU Foulum også i fremtiden er relevante i forhold til både danske og internationale sammenhænge.  

Herudover vil forskergrupper fra Food og MBG flytte fra AU Foulum til Aarhus i de kommende år. Det giver en nedgang i aktiviteterne, og dermed et yderligere behov for at tiltrække nye aktiviteter. Det kan være forsknings- og udviklingsaktiviteter fra det øvrige AU og andre vidensinstitutioner, og det kan være i form af, at forskningsintensive virksomheder etablerer sig i Foulum.

For at klarlægge mulighederne har vi iværksat udarbejdelsen af en perspektivplan. Det første oplæg, som blev præsenteret i efteråret, beskriver via en SWOT-analyse interne og eksterne problemstillinger, og der peges på mulige udviklingsområder.

Formål

Formålet med mødet er at inddrage alle seniorVIP i udarbejdelsen af en perspektivplan for AU Foulum. Hvad er de perspektivrige udviklingsområder, hvordan udnyttes potentialet til at tiltrække nye aktiviteter, og hvem bidrager til arbejdet?

Tilmelding senest den 28. januar på via dette link

PROGRAM
11.00Velkomst og præsentation af baggrund, formål og program 
Niels Halberg, direktør, DCA  
11.10Korte pitch til inspiration af det videre arbejde (7-8 minutter):
  • 1: Foulum som forsknings- og demonstrationsfacilitet for udvikling af nye teknologier og smarte dyrkningssystemer. 
    Oplæg af Michael Nørremark med input fra Lars Munkholm, Tavs Nyord, Jørgen Eriksen, Claus Grøn Sørensen, René Gislum & Rasmus Nyholm Jørgensen
  • 2: Sunde og robuste husdyr med høj velfærd og lavt antibiotikaforbrug. 
    Oplæg af Ole Højbjerg med input fra Tina Sørensen Dalgaard, Lene Juul Pedersen, Troels Kristensen & Mogens Sandø Lund
  • 3: AU Foulum som model for det biobaserede samfund. 
    Oplæg af Lars Ottosen med input fra Søren Krogh Jensen, Uffe Jørgensen, Trine Kastrup Dalsgaard & Marianne Thomsen
  • 4: Klimaforandringer og reduktion af klimagasser i mark og stald. 
    Oplæg af Jørgen E. Olesen med input fra Peter Lund, Peter Kai, Michael Jørgen Hansen, Pia Frederiksen & Lisbeth Mogensen
  • 5: Nye teknologier til reduktion af tab af kvælstof og fosfor. 
    Oplæg af Finn Plauborg med input fra Goswin Heckrath
  • 6: Større sammenhæng og samspil mellem natur og landbrug i fremtidens mere spændende kulturlandskab. 
    Oplæg af Tommy Dalgaard med input fra Rasmus Ejrnæs & Chris Kjeldsen
12.00
Frokost og gruppearbejde

På basis af inspirationsindlæggene etableres grupper, som arbejder videre inden for et overordnet tema. Grupperne diskuterer potentialer på området og genererer ideer til det videre arbejde.  
14.00 Kort fremlæggelse af forslag fra grupperne (holder ideen og hvem går videre med den)
15.00AU Foulum set i et ST perspektiv og første reaktion på forslag
Dekan på ST, Niels Chr. Nielsen.
15.20Drøftelse af perspektiver for AU Foulum – og implementeringen af dem
15.50Det videre arbejde med perspektivplanen. 
Niels Halberg, DCA
16.00Afslutning